Jernbaneartikler på Jernbanen.dk
Maglemølle Papirfabrik, Næstved
Af: Tommy Nilsson
Her er historien om Maglemølle papirfabrik i Næstved, der blev grundlagt i 1875, og i en årrække var en af de største papirfabrikker i Europa. Virksomheden havde et omfattende spornet, hvor først heste og senere lokomotiver, trak godsvogne rundt mellem afdelingerne og op til Næstved station.
Indholdsfortegnelse
Historien
Den første Maglemølle Papirfabrik åbnede i Næstved i 1875. Den blev anlagt i Rådmandsengen ved Susåen ved den gamle Maglemølle, hvis historie går mere end 800 år tilbage. Der var fra begyndelsen stor konkurrence fra andre papirfabrikker, og i 1889 blev Maglemølle Papirfabrik en del af De forenede Papirfabrikker. I de første år produceredes især tapetpapir og fra 1899 også avispapir.
Notits i Nationaltidende 6/10 1873
20 raske Arbeidsfolk antages til stadigt Arbeide hele Vinteren ved Magle Mølle ved Nestved.
20 raske Arbeidsfolk antages til stadigt Arbeide hele Vinteren ved Magle Mølle ved Nestved.
Der blev med det samme anlagt et jernbanespor fra fabrikken og op gennem byen til stationen, hvorpå heste kunne trække godsvogne med færdigvarer til afsendelse med tog ud i landet. I 1901 blev sporet forstærket, og nu kunne DSBs rangerlokomotiver befare sporet. Internt på fabrikken anvendtes dog fortsat heste.
Internt smalspor på Gamle Maglemølle
Hvornår det er anlagt vides ikke, men på billeder fra 1913 ses det. Der har i hvert fald været 4 faste systemer, alle med håndkraft og sporvidde 600 mm. Dertil en vognelevator og formentlig en rampe med spil ude på øen. Her lagde prammene til og lossede papirmasse.
Sidste smalspor var ved træsliberiet. Når træet var ankommet og savet i rigtige længder, blev det lastet på smalsporsvognen, kørt hen til elevatoren, trukket op på rampen og skubbet ind på loftet til træslibermaskinen, hvor der var omløbsspor. Sandsynligvis har der været flytbart smalspor på oplagspladsen for papirmasse, ligesom man nok har lagt løse spor ud på bolværket/kajen, når man har losset papirmasse. Massen til straksforbrug har kranerne løftet op på rampen med det samme og læsset på smalsporsvognene, som er kørt ind i fabrikken.
Antal vogne og meter spor er ukendt, og ligeledes hvornår det er nedlagt. I 1982 lå der stadig en stak skinner med jernsveller på Ny Maglemølle.
Sakset fra Tipvognen 1985/4.
Hvornår det er anlagt vides ikke, men på billeder fra 1913 ses det. Der har i hvert fald været 4 faste systemer, alle med håndkraft og sporvidde 600 mm. Dertil en vognelevator og formentlig en rampe med spil ude på øen. Her lagde prammene til og lossede papirmasse.
Sidste smalspor var ved træsliberiet. Når træet var ankommet og savet i rigtige længder, blev det lastet på smalsporsvognen, kørt hen til elevatoren, trukket op på rampen og skubbet ind på loftet til træslibermaskinen, hvor der var omløbsspor. Sandsynligvis har der været flytbart smalspor på oplagspladsen for papirmasse, ligesom man nok har lagt løse spor ud på bolværket/kajen, når man har losset papirmasse. Massen til straksforbrug har kranerne løftet op på rampen med det samme og læsset på smalsporsvognene, som er kørt ind i fabrikken.
Antal vogne og meter spor er ukendt, og ligeledes hvornår det er nedlagt. I 1982 lå der stadig en stak skinner med jernsveller på Ny Maglemølle.
Sakset fra Tipvognen 1985/4.
I 1909 var Maglemølle Papirfabrik en af de største papirfabrikker i Europa med 6 papirmaskiner og omkring 350 ansatte. Fabrikken producerede halvdelen af al papir i Danmark, bl. a. posepapir, silkepapir, glittet papir, kulørt papir, tapetpapir, tykkere pakpapir, emballagepapir og ikke mindst avispapir.
Berlingske Tidende 8. februar 1912
Maglemølle Papirfabrik i Flammer - Paa Maglemølle Papirfabrik udbrød iaftes ved ottetiden en stor Brand. Fabriken, der hører ind under De forenede Papirfabriker, ligger lige udenfor Næstved ved Susaaen og danner et helt Bygningskompleks, hvis ældre Del, det Saakaldte “Hollænderi”, nedbrændte.
Den første Meddelelse om Branden indløb ved 9-Tiden. Den lød ganske lakonisk: Maglemølle Papirfabrik ved Næstved brænder! Dersom der ikke kommer hjælp fra Kjøbenhavn, vil Millionværdier gaa tabt.
Omtrent samtidig meddeltes det fra Hovedbanegaarden, at en Kjøbenhavnsk Dampsprøjte blev indladet i Ekstratog til Næstved.
Hjælpen var altsaa allerede undervejs. Men Situationen paa Brandstedet var ogsaa paa dette Tidspunkt meget vanskelig. Ilden, der var opstaaet ved 8-Tiden i Lagerbygningen, truede med at fortære hele det kæmpemæssige Fabrikskompleks, idet Lagerbygningen, der ligger ved Susaaen, ved en Række mindre Bygninger er forbundet med Fabrikens Hovedbygning.
Det lokale Brandvæsen rykkede øjeblikkeligt ud, men formaaende selvfølgeligt intet overfor det vældige Flammehav. Dertil kom, at Vandet i Sprøjternes Beholdere frøs, hvorved Sprøjterne hurtigt bragtes helt ud af Funktion. Med prisværdig Resoluthed gik man saa straks igang med Redningsarbejdet.
I den antændte Bygning, “Det gamle Hollænderi” og Filtlageret, fandtes ikke blot en stor Mængde Filtruller, men et helt Lager af Harpikstønder. Enhver kunde forstaa, at disse Tønder bød Ilden ualmindelige Chancer. Hele Brandmandskabet med Hjælpere gik derfor i Gang med at trille og slæbe Harpikstønderne og Filtrullerne ned til Susaaen.
At slaa Vaage i Susaaens tykke Is, for at benytte denne naturlige Vandforsyning, var man i Øjeblikket afskaaret fra, da man ikke havde Materiel dertil.
Imidlertid fortsatte det lokale Brandvæsen med stor Energi og Dygtighed sine Forsøg paa Slukningsarbejdet. Meget hjalp det her, at Fabriken havde en selvstændig Slukningsinstallation.
Ved 10-tiden indtraf da den beroligende Melding, at det virkelig var lykkedes at isolere Branden og begrænse den til den først antænte Bygning, der rummede Hollænderiet og Filtlageret. Men denne Bygning var ogsaa tilintegjort. Kun murene stod tilbage i Flammerne.
En meget stor Menneskemængde samledes efterhaanden om Baalet. Militæret rykkede meget hurtigt til Hjælp, og en Eskadron Dragoner under Ritmester Hoffmann opretholdt Ordenen.
Naturligvis drøftede man ivrigt den allerede voldte Skade og Ildens videre Chancer. Man var enig om at betegne de ødelagte Værdier som smaa i Sammenligning med de Værdier, der havde staaet paa spil. Fabriken havde nylig anskaffet fire Maskiner á 1 Mill. Kr. Stykket, hed det. At Maskinhuset med Materiel forblev uberørt af Flammerne, beroligede nu de opskræmte Sind. Den anrettede Skade ansloges paa dette Tidspunkt til 4-500,000 Kr.
Det siger dog sig selv, at disse Tal kun er at betragte som et tilfældigt og ophidset Publikums ganske usikre Skøn. Et saadant Kæmpebaal, der pludselig en stille Aften rejser sig udenfor en lille By, sætter Fantasien i Bevægelse, og Baalet her var saa mægtigt, at hele Næstved By var oplyst som ved lys Dag.
Ved 11-Tiden var man, saa vidt man kunde skønne, Herre over Ilden. Dragonerne trak sig paa dette Tidspunkt tilbage fra Brandstedet.
Kjøbenhavns Dampsprøjte var da endnu ikke ankommen, men Faren for, at Ilden skulde brede sig, maatte betragtes som definitivt overstaaet. Fabrikernes private Dampsprøjteinstallation havde gjort Underværker. Det var den almindelige Mening, at havde det ikke været, var hele Fabrikskomplekset gaaet op i Flammer.
Den anrettede Skade kunde ret naturligt ikke overses. Hollænderiet, der var fabrikens ældste del, var brændt med Filtlager, Farveri og Forskelligt Materiel til Beklædning af Maskiner, men den egentlige Fabrik med Maskinerne var uskadt.
Ved Halvtolv-tiden var Branden helt slukket. Man gik da igang med det store Oprydningsarbejde. Der vil hele Natten være Brandvagt paa Stedet.
Aarsagen til Ildens Opkomst er endnu ikke opklaret, men der vil idag blive afholdt Brandforhør. Fabrikerne var - efter Forlydende - forsikrede for 3 Mill. Kr. Men Skaden er naturligvis langt mindre, selv om man regner de brændte Raamaterialer etc. med. Assurancesummen fordeles paa mange Forsikringsselskaber.
Paa vor telefoniske Forespørgsel svarede De forenede Fabrikers Direktør, Bölow, at Branden, efter de Oplysninger, der foreløbig forelaa, neppe vilde faa mærkbar Indflydelse paa Driften.
Maglemølle Papirfabrik i Flammer - Paa Maglemølle Papirfabrik udbrød iaftes ved ottetiden en stor Brand. Fabriken, der hører ind under De forenede Papirfabriker, ligger lige udenfor Næstved ved Susaaen og danner et helt Bygningskompleks, hvis ældre Del, det Saakaldte “Hollænderi”, nedbrændte.
Den første Meddelelse om Branden indløb ved 9-Tiden. Den lød ganske lakonisk: Maglemølle Papirfabrik ved Næstved brænder! Dersom der ikke kommer hjælp fra Kjøbenhavn, vil Millionværdier gaa tabt.
Omtrent samtidig meddeltes det fra Hovedbanegaarden, at en Kjøbenhavnsk Dampsprøjte blev indladet i Ekstratog til Næstved.
Hjælpen var altsaa allerede undervejs. Men Situationen paa Brandstedet var ogsaa paa dette Tidspunkt meget vanskelig. Ilden, der var opstaaet ved 8-Tiden i Lagerbygningen, truede med at fortære hele det kæmpemæssige Fabrikskompleks, idet Lagerbygningen, der ligger ved Susaaen, ved en Række mindre Bygninger er forbundet med Fabrikens Hovedbygning.
Det lokale Brandvæsen rykkede øjeblikkeligt ud, men formaaende selvfølgeligt intet overfor det vældige Flammehav. Dertil kom, at Vandet i Sprøjternes Beholdere frøs, hvorved Sprøjterne hurtigt bragtes helt ud af Funktion. Med prisværdig Resoluthed gik man saa straks igang med Redningsarbejdet.
I den antændte Bygning, “Det gamle Hollænderi” og Filtlageret, fandtes ikke blot en stor Mængde Filtruller, men et helt Lager af Harpikstønder. Enhver kunde forstaa, at disse Tønder bød Ilden ualmindelige Chancer. Hele Brandmandskabet med Hjælpere gik derfor i Gang med at trille og slæbe Harpikstønderne og Filtrullerne ned til Susaaen.
At slaa Vaage i Susaaens tykke Is, for at benytte denne naturlige Vandforsyning, var man i Øjeblikket afskaaret fra, da man ikke havde Materiel dertil.
Imidlertid fortsatte det lokale Brandvæsen med stor Energi og Dygtighed sine Forsøg paa Slukningsarbejdet. Meget hjalp det her, at Fabriken havde en selvstændig Slukningsinstallation.
Ved 10-tiden indtraf da den beroligende Melding, at det virkelig var lykkedes at isolere Branden og begrænse den til den først antænte Bygning, der rummede Hollænderiet og Filtlageret. Men denne Bygning var ogsaa tilintegjort. Kun murene stod tilbage i Flammerne.
En meget stor Menneskemængde samledes efterhaanden om Baalet. Militæret rykkede meget hurtigt til Hjælp, og en Eskadron Dragoner under Ritmester Hoffmann opretholdt Ordenen.
Naturligvis drøftede man ivrigt den allerede voldte Skade og Ildens videre Chancer. Man var enig om at betegne de ødelagte Værdier som smaa i Sammenligning med de Værdier, der havde staaet paa spil. Fabriken havde nylig anskaffet fire Maskiner á 1 Mill. Kr. Stykket, hed det. At Maskinhuset med Materiel forblev uberørt af Flammerne, beroligede nu de opskræmte Sind. Den anrettede Skade ansloges paa dette Tidspunkt til 4-500,000 Kr.
Det siger dog sig selv, at disse Tal kun er at betragte som et tilfældigt og ophidset Publikums ganske usikre Skøn. Et saadant Kæmpebaal, der pludselig en stille Aften rejser sig udenfor en lille By, sætter Fantasien i Bevægelse, og Baalet her var saa mægtigt, at hele Næstved By var oplyst som ved lys Dag.
Ved 11-Tiden var man, saa vidt man kunde skønne, Herre over Ilden. Dragonerne trak sig paa dette Tidspunkt tilbage fra Brandstedet.
Kjøbenhavns Dampsprøjte var da endnu ikke ankommen, men Faren for, at Ilden skulde brede sig, maatte betragtes som definitivt overstaaet. Fabrikernes private Dampsprøjteinstallation havde gjort Underværker. Det var den almindelige Mening, at havde det ikke været, var hele Fabrikskomplekset gaaet op i Flammer.
Den anrettede Skade kunde ret naturligt ikke overses. Hollænderiet, der var fabrikens ældste del, var brændt med Filtlager, Farveri og Forskelligt Materiel til Beklædning af Maskiner, men den egentlige Fabrik med Maskinerne var uskadt.
Ved Halvtolv-tiden var Branden helt slukket. Man gik da igang med det store Oprydningsarbejde. Der vil hele Natten være Brandvagt paa Stedet.
Aarsagen til Ildens Opkomst er endnu ikke opklaret, men der vil idag blive afholdt Brandforhør. Fabrikerne var - efter Forlydende - forsikrede for 3 Mill. Kr. Men Skaden er naturligvis langt mindre, selv om man regner de brændte Raamaterialer etc. med. Assurancesummen fordeles paa mange Forsikringsselskaber.
Paa vor telefoniske Forespørgsel svarede De forenede Fabrikers Direktør, Bölow, at Branden, efter de Oplysninger, der foreløbig forelaa, neppe vilde faa mærkbar Indflydelse paa Driften.
Udbygningen af fabrikken fortsatte med eget træsliberi og nye større papirmaskiner men i 1930´erne kunne konkurrencen fra udenlandske fabrikker mærkes for alvor og produktionen af avispapir blev indstillet. Fabrikken var endvidere ved at være gammel og utidssvarende, og De forenede Papirfabrikker besluttede derfor, at der skulle opføres en helt ny papirfabrik ved havnen i Næstved.
Byrådet i Næstved og De forenede Papirfabrikker enedes herefter om, at bygge en helt ny havn i Næstved med tilhørende kanal til Karrebæksminde samt en privat industrihavn "Ny Maglemølle".
Ny Maglemølle blev opført i perioden 1935-1937 efter tegninger af arkitekt Knud Henningsen, der havde specialiseret sig i industribyggeri. 2.300.000 kubikmeter jord blev gravet op af to kæmpestore dampdrevne gravemaskiner, og kørt bort i smalsporede tipvogne.
Den 21. maj 1938 blev havnen officielt indviet med deltagelse af kongeskibet Dannebrog og kort tid herefter blev produktionen af pakpapir igangsat på to store helt nye papirmaskiner.
Råvarerne blev leveret med skib til den 375 m lange kaj i to etager med kranspor til fabrikken. I fabrikken blev de forarbejdet til papir i hollænderiet og i shedtagehallerne. Herefter blev papiret transporteret ud i landet via et jernbanespor, der førte op til DSB stationen i Næstved.
Gamle Maglemølle var fortsat i drift og det blev besluttet, at indkøbe et lokomotiv og et antal vogne til at varetage de interne transporter mellem de to fabrikker. Fra Schwartzkopff i Berlin indkøbtes derfor en lille rangertraktor af typen Köf og fra DSB indkøbtes 50 godt brugte åbne godsvogne, der blev ombygget til det nye formål. En remise til traktoren blev opført og senere opførtes også en dampremise.
I sidste halvår af 1940 ledte papirfabrikken efter et damplokomotiv og valget faldt på NTJ 6. Ordreskrivelsen om købet gik fra papirfabrikken i september 1940, hvorfor maskinen må formodes leveret omkring oktober måned samme år. Maskinen havde fået hovedeftersyn i 1930. Prisen på 16.000 kr. var frit leveret i Varde, men inkl. 1 sæt forløbere.
Papirfabrikken havde imidlertid undersøgt markedet for andre damplokomotiver. Der kendes følgende muligheder:
1: Et ildløs lokomotiv fra BMAG, der dog ikke kunne levere et sådan.
2: En brugt L-maskine fra firmaet Vald. Røssel. Lokomotivet var årgang 1877 og kunne leveres i Ribe, men det havde været hensat igennem nogle år.
3: Et Cockerill-lokomotiv – type 1-B-0 med tender – fra firmaet Th. Ammentorp-Schmidt i København. Maskinen havde ikke kørt siden 1938.
4: Køb af en brugt DSB G-maskine, men uden tender. Maskinen skulle ombygges til ildløst lokomotiv.
Notits i Ålborg Stiftstidende 14/12 1941
Klemt ihjel af tipvogn. På papirfabriken Nymagle Mølle ved Næstved er der sket en ulykke, hvorved den 36-årige gifte arbejdsmand Hans Emil Jensen, Rettestrup, blev dræbt. Jensen fik hovedet i klemme mellem en elektrisk tipvogn, der kører med aske, og en mur.
Klemt ihjel af tipvogn. På papirfabriken Nymagle Mølle ved Næstved er der sket en ulykke, hvorved den 36-årige gifte arbejdsmand Hans Emil Jensen, Rettestrup, blev dræbt. Jensen fik hovedet i klemme mellem en elektrisk tipvogn, der kører med aske, og en mur.
Op gennem 1950´erne og 1960´erne blev Ny Maglemølle udvidet med større maskiner til produktion af bl.a. papir til ugeblade og telefonbøger (og i den anden ende af skalaen - toiletpapir).
I årene 1965-71 blev Gamle Maglemølle gradvist afviklet og et par af papirmaskinerne blev overflyttet til Ny Maglemølle. Da der ikke længere var transporter mellem de to fabrikker, blev såvel lokomotiver som vogne hensat omkring 1971. Herefter foregik kørslen op til stationen med MH-lokomotiver fra DSB, og sporet måtte atter forstærkes på grund af lokomotivernes vægt.
I 1971 fik fabrikken sit oprindelige navn tilbage - Maglemølle Papirfabrik, og på det gamle fabriksområde blev der nu udelukkende forarbejdet træ til papirproduktionen. Denne forarbejdning blev indstillet i 1980. Området blev ryddet og bl.a. dampremisen kom til Foreningen Dalmose-Skælskør Banen, der opsatte den i Skælskør som hjem for SNNB 3. En overgang havde Kommunekemi kemikaliedepot på grunden, indtil det blev flyttet til Præstøbanens gamle remise i sydenden af Næstved station. Senere opførte Næstved kommune et nyt rådhus på den gamle Maglemølle grund.
I 1980´erne kom der fokus på genbrugspapir og De forenede Papirfabrikker anlagde derfor et afsværtningsanlæg på Maglemølle med det formål, at påbegynde en produktion af genbrugspapir. Den svenske papirkoncern Stora Papyrus AB opkøbte i 1990 De forenede Papirfabrikker, der udover Maglemølle Papirfabrik også omfattede Dalum Papirfabrik i Odense. Produktionen af genbrugspapir blev efter et par år flyttet til Dalum Papirfabrik og der var nu kun afsværtningsanlægget tilbage i drift i Næstved, der fortsatte under navnet Dalum Papir.
Transporten af papir til genbrug til anlægget i Næstved samt det afsværtede papir til Dalum foregik i bloktog med lukkede godsvogne. Maglemølle Papirfabrik lå et stykke vej fra Næstved station og var forbundet med stationen via et langt havnespor, der snoede sig ned gennem Næstved by. Både ME-, MY- og MZ-lokomotiver blev anvendt i toget, der i daglig tale blot blev kaldt papirtoget. Sporet på havnebanen var ikke i god stand, og der indløb flere og flere klager over trafikken på sporene, der standsede den øvrige trafik. Resultatet blev, at i 2007 overgik transporterne til lastbil.
Med udgangen af 2012 var det slut, idet Dalum Papir og herunder fabrikken i Næstved lukkede: "Vi har været glade for at producere papir i Danmark, der har meget fine traditioner for papirfremstilling og veluddannet arbejdskraft, men et nedadgående marked gør det nødvendigt at strømline produktionen og at reducere antallet af fabrikker," udtalte direktør Peter Lønborg Nielsen, Dalum Papir.
Links:
- Overenskomst mellem Sjællandske Jernbaneselskab og Maglemølle 1873 (pdf).
- Diverse skrivelser 1873-94 (pdf) samlet af Henning Petersen.
- Videofilm: Strejftog IV fra 1999.
- Danmark set fra luften
- Danmark før og nu
- HistoriskAtlas.dk
- Pedalo.dk
- Aktieselskabet Titan : 1897-1922
- Jernbanen.dk
- Lokomotivet nr. 64.
- Jernbanekilder.dk
- Arkiv.dk
- DKB digitale samlinger
- Kraks vejviser
- Henning Pedersen, Bent Hansen og Peter Andersen
- Tipvognen 1985
- Per Topp Nielsen: Studierapport over lokalvogne ved Magle Mølle, 1980.
Lokomotiver
Ved anlægget af Næstved havn og kanal var følgende smalsporede damplokomotiver i drift i kortere eller længere perioder:
Entreprenørfirmaet A. & E. Kayser:
Orenstein 9477
Orenstein 9478
Entreprenørfirmaet Carl Jensen:
Hanomag 5880
Henschel 12940
Henschel 12941
Henschel 12972
Henschel 17743
Jung 2097
Krauss 7193
Krauss 7583
Orenstein 9258
Vogne
Til brug ved anlæg af forbindelsessporet fra Næstved station til Gamle Maglemølle, indkøbtes i 1874 en åben godsvogn fra Det Sjællandske Jernbaneselskab: SJS Lb 1735.Til interne transporter mellem Gamle Maglemølle og Ny Maglemølle indkøbtes i 1936 50 brugte åbne godsvogne fra DSB af litra KJ og litra KM (bygget 1881-91). Vognene blev malet mørkegrønne og nummereret 1-50, men desværre er det gået tabt i historien, hvilke DSB vogne, der fik hvilke MM-numre.
I 1961 blev indkøbt yderligere 7 PF vogne fra den netop nedlagte Næstved-Præstø-Mern Jernbane (NPMB) til erstatning for nogle af de ældste oprindelige vogne, der var ved at gå i opløsning. Alle 7 tidligere NPMB-vogne var bygget af den svenske vognfabrik Arlöf i 1913. Længden var 8,95 m. og akselafstanden 4,2 m.
DFP/MM 1-50: Købt 1936 fra DSB litra KJ og KM.
DFP/MM 4: Solgt 1974 til ØSJK. Køge havn 1974.
DFP/MM 42: Forsynet med olietank til oliefyret på gamle Maglemølle. Udrangeret 1971.
DFP/MM 51: Købt 1961 fra NPMB PF 150. Fandtes på MM i 1978.
DFP/MM 52: Købt 1961 fra NPMB PF 152. Fandtes på MM i 1978.
DFP/MM 53: Købt 1961 fra NPMB PF 155.
DFP/MM 54: Købt 1961 fra NPMB PF 156. Fandtes på MM i 1972.
DFP/MM 55: Købt 1961 fra NPMB PF 161.
DFP/MM 56: Købt 1961 fra NPMB PF 165. Fandtes på MM i 1974.
DFP/MM 57: Købt 1961 fra NPMB PF 172. Fandtes på MM i 1978.
Udover de i alt 57 åbne fladvogne havde Maglemølle Papirfabrik også to kultransportvogne med bundtømning. De blev anvendt til transport af kul til gamle Maglemølle, der ankom med skib til ny Maglemølle. Vognene er fotograferet på fabrikkens område i 1961, men der haves ikke yderligere oplysninger om dem. De var sandsynligvis bygget af vognfabrikken Arlöf i Sverige, og forsvandt omkring 1962.
Billeder og kort
Næste artikel:
Valby Gasværk
Valby Gasværk
Jernbanebøger
Det Danske Stålvalseværk A/S
Det Danske Stålvalseværk i Frederiksværk kom i drift i 1942 og har gennem tiden haft et utal af lokomotiver i drift på værkets interne spornet. Lokomotiverne blev indkøbt som skrot og anvendtes indtil de ikke kunne mere, hvorefter de blev omsmeltet i værkets store ovne.
Læs mere