Hads-Ning Herreders Jernbane - HHJ - Odderbanen. Banens historie med rullende materiel med billeder, tegninger m.v.

Hads-Ning Herreders Jernbane - HHJ. Historien og det rullende materiel

Om HHJ HHJ damplokomotiver HHJ motorlokomotiver HHJ person-, post- og rejsegodsvogne HHJ godsvogne

Hads-Ning Herreders Jernbane (Odderbanen)

Efter omkring 10 års diskussioner og forarbejde blev loven om en jernbane fra Århus gennem Hads og Ning Herreder til Odder og videre til Hou, stadfæstet af kongen den 12. maj 1882. Arbejdet på den nye bane påbegyndtes i oktober samme år af anlægsentreprenørerne Wätzold og Laurits Petersen. Alle bygninger blev tegnet af arkitekt Th. Arboe. Arbejdet på banen forløb planmæssigt uden de store problemer og den 18. juni 1884 blev banen indviet under festlige former. Dagen efter påbegyndtes den almindelige drift med 3 togpar dagligt mellem Århus og Hou. Til driften af Hads Ning Herreders Jernbane indkøbtes 2 1B-koblede tenderlokomotiver fra Hannoversche Maschinenbau AG samt 8 person-, post- og rejsegodsvogne og 15 godsvogne alle fra Breslauer Actien Gesellschaft für Eisenbahn Wagenbau i Tyskland. Dette viste sig hurtigt at være alt for lidt og banen indkøbte i de følgende år yderligere lokomotiver og vogne.

Banens oprindelige navn var Hads Herreds Jernbane, hvoraf kommer banens ejendomsmærke HHJ men ved generalforsamlingen den 27. august 1884 ændredes navnet til Hads-Ning Herreders Jernbane. Banen kaldtes dog i daglig tale for Odderbanen eller Odder-Grisen. Frem til udbruddet af 1. verdenskrig i 1914 steg både passagertallet og mængden af transporteret gods støt. Godstyperne var i starten brændsel, korn og tegl, senere også levende dyr, kød og flæsk. I 1904 åbnede Horsens - Odder Jernbane hvorfor spornettet på Odder station blev udvidet. Ved banens åbning i 1884 havde man tilslutning til DSB i Viby Jylland syd for Århus og anvendte DSB´s enkeltspor ind til Århus. I 1917 var DSB´s nye dobbeltspor færdig mellem Århus og Hasselager så HHJ kunne overtage det ledige enkeltspor og på den måde køre ad eget spor ind til Århus. I første omgang dog kun til Mølleengen og først i 1929, da den nye banegård i Århus stod færdig, ad eget spor helt ind til Århus H.

Efter 1. verdenskrig blev økonomien strammere og HHJ var tvunget til at spare, hvor det var muligt. For at sænke udgifterne til dampdriften indkøbtes i 1926 dieselmotorvognen HHJ M 1 fra Scandia i Randers med en 6-cylindret Frichs dieselmotor på 210 hk. I 1932 kom den næste dieselmotorvogn til banen - HHJ M 2 - og nu kunne banen undgå det meste af den dyre dampdrift.
Odderbanens største godskunde var FDB, der allerede i 1906 opførte en sæbefabrik i Viby J. Den blev fulgt af et rebslageri i 1908 og en margarinefabrik i 1913 og især margarinefabrikken resulterede i store mængder gods fra Viby J. Forholdene i Viby J endte med at blive så kaotiske at Odderbanen blev omlagt uden om FDB´s areal i 1948 og en ny station blev anlagt i Viby J i 1956. Anden verdenskrig gik udenom Odderbanen, der dog som alle jernbaner i Danmark måtte kæmpe med manglende forsyninger især kul men til gengæld oplevede en kraftig stigning i både passagertal og gods. Efter krigen forsvandt både passagerer og gods tilbage til hhv. rutebiler og lastbiler og driftsåret 1947/48 blev det sidste år i Odderbanens historie med overskud. I 1948 fik Odderbanen sit første Scandia skinnebussæt, der blev efterfulgt af endnu et i 1951. Passagertallet faldt stadig til et nyt lavpunkt i 1967 men rettede sig lidt da Odderbanens første Y-tog blev sat i drift i 1968. Energikrisen i 1973 og indkøb af yderligere Y-tog hjalp gevaldigt på passagertallet. Op gennem 1970´erne blev banen gennemgribende moderniseret med nye (brugte) diesellokomotiver og skinnebusser, udrangering af gammelt materiel og frasalg af store arealer langs banen. I 1977 opgav man strækningen Odder-Hou, der blev nedlagt og erstattet af en landevej og en busrute. Odderbanen har i hele dens levetid haft hovedkontor, remiser og værksted i Odder. I 1981 blev det gamle karakteristiske remisekompleks i nordenden af stationen erstattet af et helt nyt stort kombineret værksted og remiseanlæg i sydenden af stationen.
Passagertallet toppede i 1991 med 1,1 millioner rejsende og blev først overgårt i 2006 med 1,2 milloner rejsende. Der skulle dog stadig spares, hvor det var muligt og i 1998 blev togpersonalet erstattet af billetautomater. I 2001 overgik alle landets privatbaner - herunder Odderbanen - til amterne og den 1. januar 2008 fusionerede HHJ med VLTJ til Midtjyske Jernbaner.

Stationer: Århus H, Viby J, Rosenhøj trinbræt (fra 1972), Øllegårdsvej trinbræt (fra 1972), Gunnar Clausensvej trinbræt (fra 1975), Tranbjerg station, Havebyen trinbræt (fra 1971), Gunnestrup, Mølleparken trinbræt (fra 1973), Mårslet station, Beder station, Malling station, Banevolden trinbræt (fra 1966), Assedrup station, Rude havvej trinbræt (fra 1982), Parkvej trinbræt (fra 1959), Odder station, Neder-Randlev station, Eriksminde trinbræt (fra 1956), Boulstrup station, Halling station, Holsatia trinbræt (fra 1949), Hou station.

- HHJ damplokomotiver
- HHJ motorlokomotiver
- HHJ person- og rejsegodsvogne
- HHJ godsvogne

Læs mere om Hads-Ning Herreders Jernbane her:
Wikipedia
EVP om HHJ
Danske jernbaner

DSB trafikinformation

Sene aftener med ændringer for to regionaltog mellem Odense og Fredericia

Aftener, nætter og tidlige morgener med ændringer mellem Cph Lufthavn/København H, Aarhus H og Aalborg - en aften med Togbus mellem Skanderborg og Aarhus

Aftener og nætter med ændringer mellem København H og Ringsted/Næstved/Nykøbing F

Aftener og nætter med ændringer mellem Kalundborg, Holbæk og København H/Østerport

Aftener med Togbus mellem Køge og Næstved, samt S-tog mellem København H og Køge

Hads-Ning Herreders Jernbane - HHJ. Historien og det rullende materiel

DSB trafikinformation

Jernbanelinks

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak