Loven om anlæggelse af Horsens-Odder Jernbane (HOJ) blev vedtaget den 16. marts 1900. Det var især kræfter i Horsens, der gerne så oplandet udvidet mod nordøst blandt andet som følge af, at Århus havde “vundet" Odder ved etableringen af Hads-Ning Herreders Jernbane fra Århus til Odder i 1884. Eneretsbevilling blev udstedt den 24. juni 1901 og i april det følgende år påbegyndtes anlægget af banen. Blandt andet på grund af de trange forhold omkring DSB stationen i Horsens (der allerede havde tilslutning fra 3 andre privatbaner), blev det besluttet at anlægge banens endestation på Horsens havn. Ved DSB stationen anlagdes et perronspor syd for stationsbygningen således at HOJ´s tog via et forbindelsesspor mellem havnen og DSB stationen i princippet kunne udgå fra statsbanestationen selvom den officielle endestation lå på Horsens havn.
Arbejdet på banen skred hurtigt frem uden de store problemer og den 14. maj 1904 kunne den 34 kilometer lange Horsens-Odder Jernbane åbne for almindelig drift. Fire 1B-koblede damplokomotiver blev indkøbt fra Hannoversche Maschinenbau AG i Tyskland mens Scandia i Randers leverede 9 person-, post- og rejsegodsvogne samt 24 godsvogne.

HOJ udgik fra statsbanestationen i Horsens og snoede sig gennem byen ned til havnestationen kaldet Horsens Havn. Undervejs passeredes skinnebus stoppestedet Sønderbrogade. Havnestationen var oprindeligt HOJ´s godsstation i Horsens indtil man omkring 1960 fik fuld optagelse på statsbanestationen. Banen fortsatte over havnen mod øst til trinbrættet Linde Allé og herefter fulgte Husodde trinbræt, Strandskoven trinbræt, Elbæk trinbræt, Brakøre trinbræt, Haldrup Strand trinbræt, Haldrup station, Toftumvejen trinbræt, Søvind station, Torupvolde station, Komdrupvejen (Kronholm) trinbræt, Tendrupvejen trinbræt, Hundslund station, Oldrup trinbræt, Bilsbæk station, Aakær trinbræt, Falling station, Trekanten trinbræt, Ørting station, Smedrupvejen trinbræt og Drammelsbæk station frem til Hads-Ning Herreders Jernbane station i Odder.

Fra starten havde banen driftsbestyrer (direktør!) fælles med de øvrige privatbaner fra Horsens og i 1950 blev dette samarbejde udvidet til Horsens Privatbaner der betød, at alle fire baner (HBS, HV, HJJ og HOJ) fik fælles ledelse, værksteder osv.
HOJ var en typisk dansk oplandsbane uden væsentlige godstransporter, når der ses bort fra mergeltransporterne fra Søvind station. I de første år gav banen et pænt overskud men det varede ikke ved; allerede i 1920´erne var der underskud og det fortsatte i resten af banens levetid. I et forsøg på at sænke omkostningerne til driften, indkøbtes allerede i 1925 en motorvogn fra Triangel i Odense, der i 1932 blev fulgt af endnu en. I 1952 optager HOJ et moderniseringslån, der bliver anvendt til indkøb af to skinnebusser og en bivogn fra Scandia i Randers. Året efter indkøbes et diesellokomotiv fra Frichs i Århus og i samme periode gennemføres en højst tiltrængt sporfornyelse.
Op gennem 1960´erne ville færre og færre af kommunerne omkring banen stille garanti for den fortsatte drift og fredag aften den 31. marts 1967 rullede det sidste tog på Horsens-Odder Jernbane ind til Horsens, hvorefter banen nedlagdes.

- HOJ damplokomotiver
- HOJ motorlokomotiver
- HOJ person- og rejsegodsvogne
- HOJ godsvogne

Læs mere om Horsens-Odder Jernbane her:
Wikipedia
EVP om HOJ
Danske jernbaner
Signalposten 1982/4
Signalposten 1983/1
Signalposten 1983/3
Signalposten 1983/4