Da den vestjyske længdebane blev projekteret, forsøgte de gode folk i Lemvig at få banen fra Ringkøbing videreført til Lemvig og videre til Struer. Det lykkedes dog ikke, idet banen fra Ringkøbing i 1874 blev ført via Vemb til Holstebro. Derfor måtte borgerne i Lemvig selv etablere en bane i privat regi og det blev besluttet, at banen skulle have tilslutning med det øvrige jernbanenet i Vemb. Ett aktieselskab blev stiftet, og den 20. juli 1879 kunne Vemb-Lemvig Jernbane påbegynde driften med tre tog dagligt i hver retning.

Grundet økonomiske "udfordringer" blev VLJ en yderst skrabet jernbane. Skinnerne var kun på 17,4 kg pr. meter på uimprægnerede sveller, der var hverken indhegning eller bevogtning ved overskæringerne, og heller ingen signaler. Det rullende materiel var ligeledes yderst skrabet; 3 små B-koblede tendermaskiner (heraf ét brugt), 6 små personkupévogne samt 7 små godsvogne - og det var det...

VLJ udgik fra egen station i Vemb umiddelbart vest for DSB stationen og det var først fra 1959, at Lemvigbanens tog blev ekspederet ved perron 1 på DSB stationen (hvilket de er blevet siden). Fra Vemb drejer banen mod nordvest og passerer Amstrup trinbrædt, Bækmarksbro station, Sinkbæk trinbrædt, Fåre station, Ramme station, Bonnet station, Lomborg trinbrædt (kaldet Armose fra 1995) frem til Lemvig station, der på grund af højdeforskellen kom til at ligge et stykke fra den egentlige by og havn. Lemvigs havnebane, der med et fald på over 30 meter zig-zaggede sig ned på havnen, blev åbnet i 1892.

Der havde tidligt været ønske om en bane videre fra Lemvig til Thyborøn af hensyn til transport af fisk samt den forventede øgede trafik ved anlæggelsen af en mulig statshavn i Thyborøn. Der skulle dog gå 20 år før Lemvig-Thyborøn Jernbane kunne åbne for normal drift. Banen blev bygget i samme skrabede stil som VLJ men dog med lidt mere rullende materiel (3 lokomotiver, 5 person- og pakvogne samt 11 godsvogne. De to Lemvig-baner indgik med det samme et samarbejde i form af bl.a. fælles driftsbestyrer og personale i Lemvig.

LTJ udgik fra den eksisterende station i Lemvig i samme retning som VLJ. Første station er Balleby og herefter følger Klinkby station, Nejrup trinbrædt, Strande station, Vejlby trinbrædt (fra 1991 Victoria Street Station), Vejlby Nord trinbrædt, Vrist station frem til Harboøre station. Herfra fortsatte banen oprindeligt langs med kysten forbi Langerhuse trinbrædt og Knopper station. I 1955 blev banen omlagt og flyttet ca. 2 km mod vest og fulgte nu landevejen til Thyborøn. Undervejs passeres Rønland station til betjening af Cheminova. I 1918 blev den egentlige havn i Thyborøn anlagt og i 1924 åbnedes stationen på havnen og spornettet blev udvidet.

Økonomien for Vemb-Lemvig banen var god i de første år, mens det så sort ud for Lemvig-Thyborøn banen. I 1921 meddelte LTJ at man indstillede driften men en redningsplan blev iværksat og på en generalforsamling den 16. august 1921 blev selskabet "Vemb-Lemvig-Harboør-(Thyborøn) Jernbaneselskab" stiftet - så havde man taget forbehold for at kunne nedlægge Harboør-Thyborøn strækningen. Mellem Vemb og Lemvig kørte herefter 5 togpar dagligt, og mellem Lemvig og Thyborøn 2 togpar dagligt.

VLTJ var en af landets første privatbaner, der indførte motordrift. Det skete i 1923, hvor Triangel leverede den første af en lang række motorvogne. Op gennem 1930erne kunne alle persontog køres med motorvogne mens godstog fortsat blev fremført med damp. Efter 2. verdenskrig udvidedes køreplanen til 8 togpar dagligt mellem Vemb og Lemvig, og 6 togpar dagligt mellem Lemvig og Thyborøn. Driftsåret 1947/48 blev det sidste år, hvor VLTJ havde overskud på driften. I 1955 blev strækningen fra Harboøre til Thyborøn omlagt og flyttet et par kilometer mod øst, så den nu fulgte landevejen på en dæmning.

VLTJ fik ikke del i skinnebusmoderniseringen i 1948/52 men i sidste halvdel af 1960erne var der mange brugte Scandia skinnebusser til salg, og VLTJ købte flittigt ind (9 motorvogne og 7 bivogne). Da landets privatbaner fik Y-tog i 1960erne blev VLTJ igen forbigået, så da Scandia skinnebusserne var slidt op, blev der i 1973 indkøbt 4 brugte svenske skinnebusser, der siden fik følge af flere både motorvogne og bivogne. Man skulle helt frem til 1983, før VLTJ fik fabriksnyt materiel i form af 3 Y-tog, der er blevet fulgt af indkøb af yderligere brugte Y-tog således, at hele driften i dag varetages af Y-tog. Cheminova har i mange år været en stor kunde med transport af kemikalietankvogne til og fra Rønland, og VLTJ har i tidens løb haft flere store diesellokomotiver i drift til denne transport.

Den 1. januar 2008 blev VLTJ sammenlagt med HHJ (Odderbanen) under navnet Midtjyske Jernbaner og driftsmateriellet på de to baner blev løbende omlitreret til MjbaD efterfulgt af det eksisterende driftsnummer. Region Midtjylland har det finansielle ansvar men de berørte kommuner yder fortsat et årligt tilskud til driften.

Trods mange mørke skyer over banen i tidens løb, så kører Lemvigbanen stadig - og har endda fået sin egen hyldestsang.

- VLTJ damplokomotiver
- VLTJ motorlokomotiver
- VLTJ person- og rejsegodsvogne
- VLTJ godsvogne

Læs mere om Vemb-Lemvig-Thyborøn Jernbane her:
Wikipedia
EVP om VLTJ
danskejernbaner.dk
Midtjyske Jernbaner
Bjergbanen i Lemvig