Hej Christian2009

Jeg har lyst til at kommentere denne tråd, da jeg fornemmer en “elefant” i rummet, og jeg kan ikke lade være med at stikke lidt til den. Hvad jeg skriver her står (selvfølgelig) helt for min egen regning, og jeg repræsenterer ikke nogen andre her på forum eller forum selv.

Jeg kunne også tage fejl, hvis der ikke er nogen elefant og jeg skyder jer noget i skoende, så skal jeg nok rulle mig selv i tjære og fjer her på siden!

Men: Hvis I gerne vil skildre en virksomhed der samarbejdede med besættelsesmagten er dansk jernbanemateriel-fabrikation selv følgelig en mulighed på linje med en række andre, men den er en meget specialiseret og på mange punkter dårligt belyst niche.

Hvis et tema i jeres bog/video/podcast kunne være at følge fysiske produkter fra den anonyme fremstilling til den blodige brug af produktet i krig, er en jernbanevogn nok sværere at følge end, f.eks. et håndvåben fra Riffelsyndikatet.

Det skal selvfølgelig ikke forhindre at man forsker i det. Det er måske muligt, at en enkelt vogns historie, med en eller anden form for evidens kan spores til et foto eller en liste over vogne i et tog med krigsmateriel. Eller på samme måde til et tog med jøder i kreaturvogne. Men det er ikke sandsynligt.

Jeg forstår godt den journalistiske trend i dag om at gøre historien personlig, at vise, at de valg der blev taget af fortidens beslutningstagere langt fra krigens rædsler havde konsekvenser for rigtige mennesker, der i hvert enkelt tilfælde var individer der led og døde. At danske kollaboratører så at sige havde blod på hænderne, er en udfordring ligesom det er i alle de krige og konflikter der plager vores jord. Opgaven må være at udforske hvorfor folk handlede som de gjorde.

Hvis jeg har ret i at jeres intentioner med at prøve at følge enkelte stykker jernbanemateriels anvendelse i Tysklands krigsførelse går i retning af at gøre historien personlig, så lad os få noget kød på bordet om hvorfor disse direktører og politikere tog deres beslutninger, og hvilken kulturel og samfundsmæssig virkelighed der kendetegnede samfundet og det enkelte menneske dengang.

Det er nok en Tall Order, alene fordi det i overvejende grad er takket være utallige amatørhistorikere at den rent tekniske historie om dansk jernbanemateriel overhovedet er blevet belyst til det stade den har i dag. Arkiverne er stadig langt fra gennemgået, og de private breve og bestyrelsesreferater er der endnu langt imellem.

Så hvis forsiden bliver noget a’la stort billede af Scandias fabrikshal med en sort naziørn ovenover, og titlen “Vi vidste det godt; Räder müssen rollen für den Sieg! ” (overdrivelse fremmer forståelsen ) så lad os få noget godt gennemarbejdet kildemateriale på bordet. Og emnet om jernbanen under anden verdenskrig er som folk her på forum fortæller enormt og komplekst.

Hvis det ellers er det, I vil, og jeg ikke digter på jeres vegne. Men go for it, det kunne være spændende at høre nærmere om jeres projekt og de ting I afdækker.

Hilsen Hans