Hvad brugte Deutsche Reichsbahn Scandias godsvogne til?

af Hans T. Møller, 21/3 2025, 07:59 (1 dag, 10 timer, 36 min. siden) @ Christian2009

Er der nogen her, som har viden om, hvad der skete med de godsvogne, som vognfabrikken Scandia solgte til Deutsche Reichsbahn (DRB) under Besættelsen?

Vi er et par journalister på efteruddannelse, der researcher på vognfabrikkens aktiviteter under Besættelsen, og måske der er nogle af jer vidende folk her, som kan hjælpe os lidt med et teknisk spørgsmål om, hvad der egentlig skete med de vogne, der kom til Tyskland under krigen. Altså hvad blev de brugt til, hvor kom de hen, osv. Måske DRB eller andre registrerede noget om dette.

Lars Bjarke Christensen skrev en forrygende artikel om det i 2005" Scandia under besættelsen", og heri nævnes DR Linz Omm 13156-13455, der var åbne godsvogne, som blev bestilt 1941 og leveret i 1942 til DRB. I 1941 bestiltes 300 yderligere DR Linz Omm 24956-25255, der blev leveret til DRB i 1943-44.

Hej Christian

Jeg ligger ikke inde med viden om de dansk leverede Linz Omm, men Ifølge wikipedia modtog Deutsche Reichbahn i alt 24.735 vogne af typen i perioden 1939-43, og selvom det muligvis kan spores, hvad de danskbyggede vogne blev brugt til, og hvor de kørte, vil det være et større arbejde. De vogne, som Scandia leverede, indgik uden tvivl bare i DRs vognpark på linje med alle andre af typen.

Omm Linz var åbne godsvogne med en lastgrænse på 24,5 ton og aftagelige sidevægge, og de kunne transportere alt muligt mellem himmel og jord.

Men må jeg have lov at spørge: Hvad er det i grunden, som I gerne vil have klarhed over med jeres spørgsmål?

Bedste hilsner


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak