Hej.

Tak for indlæg.

Jeg skal nok vende mig til tanken, at også min skråskrift er svært for unge og yngre mennesker at læse? Jeg kan sagtens, da jeg er så meget oppe i årene, at vi lærte at skrive med med runer og gotisk håndskrift, da jeg gik i skole.........

Nå spøg til side: Var det gotisk, og lokomotivpairer fra 1800-tallet var skrevet med gotisk håndskrift, og den var ret anderledes end de krøllede bogstaver, som H. C. Andersen eventyr var tryk med i min barndoms læsebog, så havde jeg P. S. Eilertsen til at læse gotisk for mig. Da han var død, tyede jeg til min far, der som unge jernbanemand kom til Sønderborg i 1920 og måtte læse fragtbreve skrevet på tysk og med gotiske bogstaver. Nu er jeg selv nødt til at stave mig gennem det gotiske.

Og så til sagen:

Jeg har noteret mig, at højre vogn er en DSB PFL, mens de to næste enten er tyske eller måske fra TKVJ. Bemærk, at DSB har teksten til højre, men de andre har den til venstre.

OK. Der står Engesvang. Ligegyldigt om navnet var Christensen eller Christiansen, er han ikke kendt som tørvefabrikant. Smeden Christensen er godt nok kendt under Nørvang Tørvefabrik, men ikke som ejer, og jeg tvivler på, at han har bestilt vogne til læsning. Han havde muligvis penge i fabrikken, men han var ikke hovedejer og tegnede den slet ikke?

Og så lige en anden ting. I Engesvang og Moselund var der to store: Moselund Tørvefabrikker, der altid var på udenbys hænder, indtil den sidste ejer havde boet på egnen så længe, at han var accepteret. På min egn tager det tre generationer! Selv om fabrikken havde postadresse og telefon i Engesvang, hørte den hjemme i Moselund og læssede her. Den anden store, var rent lokal. Ejet af familien Ernst og kaldet Engesvang Tørvefabrikker, og de hørte hjemme i Engesvang og læssede på stationen i Engesvang.

Jeg har i mange år færdedes på baneterræn og ofte også allerede som barn gået langs en vognrække og set på de kridtskrevne destinationer og eller sedlerne i netburene. Det var absolut ikke mit indtryk, at kridtskrift og eller vognsedler var opdaterede. Der var mindst i en stamme i et tog eller på et depotspor 10 % fejl. Jeg mindes, men tør ikke skrive det, 90 % fejl. Når en FS-vogn var hensat på Gl. Banegård i Fredericia og stadig mærket Bergamo - Mestre, så var opdateringen ældgammel.

Det undrede mig derfor også, hvordan portørerne på strækningsristen og på stationsristen i Fa fik skiftet for en vogn til det rigtige spor og i øvrigt koblet fra de rigtige steder i stammen? Jeg mindes, at de ikke brugte det på vognen skrevne, men en liste over togets indhold.

Så til sidst: De to tyske vogne eller TKVJ-vogne kunne godt ligne TKVJ-vogne. Min TKVJ-bog er langt væk i øjeblikket, men faktisk har jernbanen.dk flere fotos af tyske TKVJ-vogne.

Uden at vide det, mener jeg ikke, at der 1930 var en vogn-pool, så der betaltes leje for udenlandske vogne, så de hurtigst muligt sendtes retur? Eksporttørv ville så løse det problem, men det har jeg aldrig hørt om. Og da slet ikke til Tyskland, hvor hele Emsland havde hundrede tørveværker, hvoraf mange havde 50 lokomotiver - helt op i min tid. Baller kunne være en mulighed for eksport. Moselund Tørvefabrikker fremstillede baller i hvert fald i 1934 med det senere betegnede NPK i. De ville dog, hvis de skulle eksporteres, være blevet læsset i Moselund!

Er der ikke flere indlæg, så takker jeg og er tilfreds. At vognene var specielle, er rimeligt for mig.

Mvh. BH.