Hej Morten.

Med den omtale du giver min nye bog, går jeg naturligvis ud fra at du har læst bogen! Så vil du også have opdaget at der på spor og arealplanen er angivet matrikel numre og husenes beliggenhed på grunden. Nå, det havde du nok overset. Sporene er naturligvis dokumenteret i banemesterens arkiv og hele tiden rettet på hans sporplan - men ikke alle øvrige trykte sporplaner. Naturligvis er arealplaner også hele tiden opdateret. Bygningers placering (kvægfolde) er ligeledes dokumenteret og flytninger angivet. Hos DSB var det normalt kun banemesterens og baneområdets planer som blev rettet. Alle andre forblev som de var trykt.

Sdr Felding har aldrig haft mere end 2 spor - altså hovedspor og læssespor. At der var så meget plads mellem sporene var fordi der var planlagt et krydsningsspor, som aldrig kom til udførelse. Kvægfolden lå på den modsatte side af station og pakhus. På fotografiet er det tydeligt at der er 3 spor og at folden er placeret på et læssespor, ligesom stationsbygningen ses. Jeg har aldrig set en kvægfold placeret ved et hovedspor. En vogn hensat ved folden til læsning vil aldrig kunne optages af det næste tog uden at hele læssesporets vognrække skal fjernes. De af dig angivne bygninger er så lave at de ikke vil kunne ses. Billedet kan altså ikke være fra Sdr Felding.

Billedet kendes fra Sønder Omme med angivelse af navne på personerne, så personerne kan altså navngives og stemmer med andre foto. Du ser blandt andet stationsforstanderen. Til venstre ses vandingskanalen som blev rørlagt ved anlæg af krydsningssporet/depotsporet. Sporet anvendtes som nødlæssespor. I hovedsporet holder en trolje. Bygningen i baggrunden med de 2 skorstene er Kirke alle 1, som blev opført i 1919. Da Århus kommune havde købt mange tørv, måtte AHTJ og HHJ stille vogne til rådighed for disse transporter, da DSB stort set ikke stillede vogne til rådighed for privatbanerne. Det er årsagen til AHTJ vogne i Sdr Omme. Se mere herom i "Troldhedebanens anlæg og midlertidige drift" .

Jeg forventer ikke at du ændrer standpunkt, det er aldrig sket tidligere, og vil nok heller ikke ske denne gang. Prøv at læse hvad der bliver skrevet til dig og ikke altid bare kalde dine kritikere for latterlige uden at forholde dig til de enkelte punkter. Ofte forbindes dine indlæg med Danmarks Jernbanemuserum, som må stå på mål for indholdet.

Olaf Skov

Hej Olaf,

Du bilder dig noget ind; den eneste bog, jeg har omtalt i denne debat, er 'Troldhedebanen' af Helge Kjærside & Finn og Steen Christensen. Så nej, jeg har hverken omtalt din bog, læst den eller "overset" noget i den, som du påstår.

Bygningen Kirke Allé 1 har halvvalmet tag, så det må være den halvvalmede bygning, som man ser under højre pil på mit fotoudsnit (nedenfor), og som ligger på vestsiden af gaden. Hvad er så adressen på den lange store bygning med sadeltaget under den venstre pil? Den må ud fra perspektivet ligge ved østsiden af Kirke Allé. Kirken (fra slutningen af 1100-tallet) kan det ikke være, da den ligger på den anden led og har et tårn, som måske burde være synligt. Prøv eventuelt at spørg ”kenderne” i Sønder-Omme. Igen, jeg forholder mig til, hvad man kan se på trådfotoet, og kan bygningerne forklares, så har du ret i, at det er Sønder-Omme, og så ændrer jeg naturligvis standpunkt.

Med hensyn til "Skovbjerg" på vognen, som Baumann gjorde opmærksom på, så vil jeg medgive, at der både ligger et Skovbjerg ved Sønder-Omme og et ved Sønder Felding, så den indikation er ude af spillet.

Det er i øvrigt interessant, du mener, at Danmarks Jernbanemuseum "må stå på mål for", hvad jeg skriver som privatperson i et debatforum. Det er ligner i mine øjne et dårligt og sygt forsøg på at lukke ned for, hvad jeg skriver, ved at bruge min arbejdsmæssige tilknytning imod mig. Det kan de andre læsere i tråden så være enige i eller ej. Jeg har blot betegnet det som latterligt, at du indtil nu ikke har villet forholde dig til de punkter på fotografiet, som jeg har stillet spørgsmål ved jf. ovenstående.