Lillering grusgrav på AHTJ? LØST!
Hvis du - som på fotografiet - har folden i baggrunden, så fotograferer du væk fra byen, over mod banens grusgrav. Kvægfolden lå ved den nordlige overkørsel ved læssesporet. Antal spor stemmer heller ikke med Sdr Felding, som aldrig har haft andet end læssesporet og hovedsporet. Det er IKKE Sdr Felding.
Billedet er taget mod øst-sydøst. Jeg har ikke fotograferet noget i nogen retning "væk fra byen" men bruger verdenshjørner kort og luftfotos. Banens grusgrav lå nord for stationen, til venstre for fotografen.
Hvad er din dokumentation for, at kvægfolden lå ved den nordlige overkørsel ved læssesporet ca. 1920 og ikke bare senere er flyttet over sporet?
Antallet af spor (tre) stemmer med den sporplan, der er gengivet på side 163 i bogen "Troldhedebanen". Jeg ved ikke, om du har den i reolen. Det tredje spor har der været god brug for under de store brændselstransporter under 1. Verdenskrig (som det kan ses på fotoet). Men okay den slags petitesser skal man ikke tage for gode vare, ligesom husene i bagrunden naturligvis også er opdigt, fup og photoshop.
Og når du nu selv har spurgt til adresserne på husene i baggrunden, og jeg har haft bøvlet med at finde dem frem til dig sammen med luftfotos, så skylder du vist forummet at fortælle, hvorfor de ikke kan bruges som dokumentation, når det drejer sig om at identificere et foto. Sig frem, sig frem.
Der er i øvrigt flere gårde rundt om i Danmark, der hedder "Skovbjerg", men vist ikke nogen brændselsproducerende. En del af Skovbjergs produktion vil jeg derfor fortsat mene er læsset på HAJ P 7, som der står på vognen.