Lillering grusgrav på AHTJ? LØST?
Hej Morten
I et tidligere indlæg skriver du om Sdr. Felding:
"[A]ntallet af spor (tre) stemmer med den sporplan, der er gengivet på side 163 i bogen "Troldhedebanen". Jeg ved ikke, om du har den i reolen. Det tredje spor har der været god brug for under de store brændselstransporter under 1. Verdenskrig (som det kan ses på fotoet). "
I bogen "Troldhedebanen" er der ganske rigtigt en sporplan, der viser tre spor i Sdr, Felding, men det midterste er markeret som en stiplet linje og forsynet med et "?". I selve teksten om stationen står der følgende:
"[S]tationen var storafsender af brunkul. Der var et meget langt læssespor på 246 m. Da der ikke var perronkant som ved krydsningssporene, må dette spor fra starten være beregnet som læssespor. Dette spor er beliggende på nordsiden af stationen overfor stationsbygningen. Der er usædvanlig stor afstand mellem læssesporet og hovedsporet. Formentligt skyldes det, at der skulle læsses fra begge sider, idet der ikke har været anlagt et spor på mellemarealet." (Min fremhævelse.)
Så ifølge teksten i "Troldhedebanen" har der aldrig været mere end to spor i Sdr. Felding. (Samt et kort sidespor ind til en foderstofsforretning.)
Bedste hilsner