Forholdene i Horsens kan have været dikteret af, at det ved Sønderbrogade var et havnebanespor og et strækningsspor, der krydsede samme overskæring. Det forekom vist ikke så ofte.

Forholdene i Horsens er omtalt i Jernbanen 4/2023 s 34-35. Der er også et godt billede af et sådant dobbelt overkørselsanlæg.

Måske har denne artikels billedtekst, der faktisk beskriver en overkørsel med 2 forskellige infrastrukturforvaltere, givet anledning til den forståelse der i skyndingen blev til "en røverhistorie". For lige at få diskussionen tilbage på rette spor, synes jeg at vi skal prøve at sammenfatte begrundelserne:

• Af hensyn til vejtrafikanters opfattelse af overkørsler med uafhængig trafik i 2 spor, skulle vejsignalet have en særlig udformning. (Gad vide om køreskoleeleverne blev undervist i tolkningen af signalet?)

Det blev de givetvis. Signalet var på et tidspunkt gengivet på en farveplanche over vejskilte i 'Hvem Hvad Hvor' (årgang husker jeg ikke) og formentlig også i køreskolernes teorihæfter fsv. at de indeholdt farveplancher.

[*]Af hensyn til den tekniske løsnings kompleksitet, ville det være enklest at opstille 2 uafhængige standard-overkørselsanlæg.
[/list]

Så det ser ud til at man ganske pragmatisk har forenet det nyttige (sikkerhedsfremmende løsning) med det behagelige (ingen dyr specialløsning).

Det er så Horsens-løsningen. Den var ikke almindelig jf. spørgers spørgsmål.