Rødt blinksignal ved overkørsler - med TO lys?!?
I en årrække herefter fandtes der automatiske advarselssignaler med 2 røde blinklys på den blå baggrundsskærm. Ved overskæringer med 2 banelinier eller dobbeltspor opstilledes der nemlig signaler med to røde lanterner, der aktiveredes uafhængigt af hinanden af skinnekontakter i hvert sit spor. Det dobbelte blinklys var lavet for at vise trafikanterne, at der kom mere end ét tog, men blot ikke helt samtidig. Dette kunne ikke vises med en enkeltlanterne, hvor en vedvarende blinken efter det første togs passage kunne opfattes som en fejl og forlede trafikanterne til at fortsætte i god tro – lige ind foran det fra modsat side kommende tog. Da der fra 1950'erne og frem etableredes automatiske bomanlæg ved dobbeltsporede krydsninger, bortfaldt dette signal.
Hej Morten,Ovenstående er vel også i overensstemmelse med det, der er redegjort for i de tråde, jeg linkede til, eller?
Derfor fatter jeg ikke dit indlæg her: https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=79243 .
M.v.h.
Niels
Nej, det er ikke helt i overensstemmelse. Det hævdes, var tale om to uafhængige operetørafhængige systemer, men dobbeltblinkene fandtes også ved overskæringer, hvor der kun var én operatør (men to spor), så der var ikke tale om "operatørafhængighed". Dernæst hævdes det, at "Sønderbrogade var stedbetjent, men de øvrige som normalt med skinnekontakter". De øvrige kunne i sagens natur - som alle andre automatiske overkørselsanlæg - stedbetjenes, hvis forholdene har krævet dette. Mit umiddelbare gæt er, at Sønderbrogade også har haft automatik, når nu de andre havde, men at iagttageren blot har set anlægget blive betjent manuelt. Jeg skal imidlerid ikke udelukke, at der har været en særordning i Horsens, men denne var ikke gældende på landsplan, som spørger tydeligvis opfatter svaret. Først og fremmest var der tale om automatiske anlæg og de var ikke "operatørafhængige" men "sporafhængige" (hvis man kan kalde det sådan).
--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen
En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.