Test af Kongevogn S 1 med RDO-udstyr 1937

af Jørgen Kragh, 10/3 2024, 22:25 (257 dage siden) @ Steffen Dresler

Steffen,
Meget interessant emne.
James Steffensen var for snart 100 år siden en meget aktiv radioamatør og var med til at stifte radioamatørernes forening EDR i 1927.

James' radioamatør kaldesignal var OZ2Q, men James var ikke aktivt udøvende efter 1945 eller deromkring, men bevarede forbindelsen til EDR.

Jeg har for mange år siden læst en kort notits om det radioforsøg med kongevognen, men så vidt jeg ved, har det ikke været nærmere beskrevet
hos radioamatørerne. Har det været beskrevet, ligger det meget langt tilbage. Det kunne godt være en interessant historie at fortælle/genopfriske i radioamatørkredse.

Det interessante er teknikken, formålet og resultaterne.
Hvad var formålet egentligt? At kongen kunne føre radiosamtaler fra vognen under kørslen (telefoni), eller var det kun for at "staben" kunne
sende/modtage beskeder. På den tid var det typisk på telegrafi.
Jeg antager at det var P&T der stod for det tekniske, men hvad udstyr brugte man, hvem betjente det og hvad var udkommet?

Fortæl, hvis du finder noget mere.

mvh

Jørgen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak