Et "rigtigt" skydelokomotiv (lidt OT)
26-9-1913 - JYLLANDSPOSTEN
Notits: En smart lokomotivfører. På jagt pr. jernbane.
Forleden dag havde en lokomotivfører, der kører mergeltoget fra Klåby Mergelleje til Darum, medtaget sit gevær på toget. Da dette på grund af sin lange tungtbelæssede vognrække ikke kører særlig hurtigt, kunne lokomotivføreren nok fra sin plads skyde sig lidt vildt undervejs af forskellig slags, hvad han da også gjorde. Men han blev opdaget af de retmæssige jægere, der forsøgte at komme ham så nær, at de kunne få hans signalement. Han satte imidlertid farten op, og jægerne måtte i følge 'Ribe Stiftst.' opgive kapløbet med toget, men meldte det passerede til selskabets ingeniør. Denne lod da lokomotivet undersøge og fandt, gemt i kulbeholderen, det kriminelle gevær, som nu foreløbig er taget i forvaring, medens den ivrige 'flyvende 'jæger' har fået en kraftig advarsel.
Forøvrigt har man vist stadig geværer med i lokomotiverne på Malmbanen.
--
Peter Andersen