50 år siden med sidste damp i Flensburg

af Steffen Dresler, 29/5 2022, 09:57 (901 dage siden) @ Anders Færch Hansen

God formiddag!

Tak for henvisningen til Anders, til den for mig glemte film. Dejligt med et gensyn. Se DET er hvad dampen også kunne på de fladere strækninger, over 140 km/t med 600 til 800 tons på krogen. Og det uden at anstrenge sig. Og man kunne MÆRKE accelerationen når der blev lukket op!

Det blev desværre ikke til mange dampbilleder i den periode i Tyskland. Br 50/52 var ikke interessante, de kørte jo hele tiden op og ned af den højre Rhinstrækning. Det ”flød” med damp, så en ny BR E10.12 med "TEE Rembrandt", DET var kræs. Og pludselig var dampen – som i Danmark – helt væk.

[image]
BR E10.12 med TEE Rembrandt i Bingen mod Köln, "wusch" og det var forbi!


Herunder fra min allersidste årlige ”opdragelsestur” til Eibingen (Rüdesheim) og notaterne siger afgang Hamburg mod Köln 9. juli 1967 med enten 01 1060 eller 2923. Men i hvert tilfælde ”Oel” som det fremgår af skorsten og tender.

[image]

Når man kom ned på ”Die Rollbahn” syd for Bremen mod Osnabrück, gik det virkeligt stærkt og så godt som uden stop mod Ruhrområdet.

Som jeg skriver kommer jeg i tanker om, at det netop var perioden med den store udrangeringer af damplokomotiver og jeg husker (ikke hvor) enorme områder langs strækningen syd for Hamburg, hvor der stod (tror jeg) i hundredvis af damplokomotiver, buffer ved buffer på mange parallelle spor.

Det med ikke at fotografere mens tid er, er jo nok en desværre almindelig ”dødssynd”. Husk at tage billeder af hverdagen, pludselig er den historie. ”Boede” næsten på Gb i begyndelsen af 1960´erne som knægt og hvad fotograferede tossen? Litra MY!! Da det flød med dampere (E, S, C, D, enkelte G mv.) var de jo ikke interessante, men MY!!

Fortsat god weekend.

Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak