Borg billeder - Postvogne DC/DPh

af Hans T. Møller, 4/5 2022, 11:24 (926 dage siden) @ UTJ

Det følgende er sikkert elementær baggrundsviden hos mange forumdeltagere, men i DSBs kombinerede post- og rejsegodsvogne (DC, DG, DJ efter 1941-litreringen) var der ingen indvendig forbindelse mellem post- og rejsegodsdelen. Der var ingen overgangsmulighed fra postdelen, og dens udvendige døre skulle kunne aflåses.


Det håber jeg ikke er elementær baggrundsviden, for det er ikke korrekt. Der var en aflåselig dør mellem post- og jernbanegodsdelen og i mange år blev DC-vognens rejsegodsrum benyttet af postvæsenet. DC-vognens rejsegodsafdeling svarede iøvrigt ganske til EA(DEA/Dh)-vognenens indretning. Postafdelingen sådan med lidt kys og klem til en DA(Pa)-vogn.
Se tegningsudsnit (tegning HP&B 36/Scandia 37608):
[image]

Kære Ulrik

Tak for oplysningen - man bliver hele tiden klogere.

Døren mellem de to afdelinger var trods alt til at aflåse, og grunden til at jeg ikke var opmærksom på den er, at jeg støttede mig til skitsen i DSB Driftsmateriel I - side X.50. Er døren oprindelig, eller er det en senere modifikation?

Mit hovedargument, at postvæsnet ønskede at have kontrol med hvem, der havde adgang til postforsendelserne, holder vel stadig.

Bedste hilsner


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak