Borg billeder - Postvogne
Hyggeligt gensyn - tak for billederne!
Som barn var jeg sommetider heldig at blive “smuglet” med på en tur fra Aalborg til Frederikshavn og retur med min far, som i mange år arbejdede i postvogne - eller bureauvogne, som han vist kaldte dem - mellem Fredericia og Frederikshavn.
Der herskede en hel særlig stemning af godt kollegaskab, temmelig rå jargon og ret respektløse kast med posten, når den skulle udveksles på stationerne, og en pragtfuld duft af kakkelovnsvarme, post, elastikker og - vignetter, tror jeg, mærkerne med postdistriktnavne hed.
Med venlig hilsen
Kim Bach