Hilsen Erling.

Ind imellem risikerer man at virkeligheden banker på døren.

I virkelighedens verden findes der budgetter, financiering, lovgivning(det være sig Museumslov eller trafikale love) godkendelsesprocedurer, signalsystemer og mangel på frivillig arbejdskraft. Det er nemt nok at hverve 10-atmosfærers medlemmer. Det er dem der først viser sig når damptrykket er over de 10 atmosfærer; tæt på at være køreklar. Eller ser man ikke noget til dem, så det er ikke dem der holder toget køreklart.

Jernbaneenthusiasterne har være forkælede. Og de har sat forventningerne højt. Vi skal da bevare et køreklart S-togssæt af alle typer og et eksemplar af alle fire MZ serier, de to første serier gerne med et eksemplar i hver bemaling. Jamen det skal vi da!

Nu er DJM så kommet ind under Museumsloven, som også stiller dem over for nogle krav. I kulturministeriet har man ikke masser af penge, så der skal prioriteres og skæres. Derved kan man kun blive upopulær hos et forkælet publikum der generelt befinder sig bedst i en drømmeverden hvor alt er muligt.

Som det er skrevet andetsteds vurderese deet at en idriftssættelse af E991 vil koste omkring de 10 millioner, og det er så uden ERTMS. Det er helt klart at de penge kan 991 aldrig køre hjem med billetindtægter inden næste istid. Så der skal komme penge et sted fra. Naturligvis kan DJM sælge alt sit GM, Sølvpilen, S togene, samt en hel masse mere til højestbydende. Så er vi godt på vej, og der bliver noget lagerplads ledig som kan udlejes. Men vil vi det? Kulturministeriet har ikke pengene.

Ja, de har allerede ryddet op. Det samme har nogen af klubberne som blev klar over at der ikke var mere plads på Håbets Sidespor. Det er de sidespor hvor der holder maser af materiel uden at der er nogen realiserbare planer for hvad man vil (og kan) med det. Og da slet ingen penge.

Velkommen til virkeligheden