Hvor er billeder taget og hvornår, #1 og #2

af Oversmeden, 28/11 2021, 07:52 (1125 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Når man nu er i gang med at registrere billeder fra P.S. Eilertsen, kommer der nogle spørgsmål op, som dette forum nok kan hjælpe med .
Billede 1 er taget ved maskindepotet på GB, men hvilken R maskine er det, og hvornår er billedet taget?


Det er en R (II), så der er en del at vælge imellem jf. jernbanen.dk's lister. Billedet er taget under eller lige efter Besættelsen; der er mørklægningsstriber på lygtepælene og mørklægningsafskærmning på disses lamper. Der ligger dele til en drejeskive på jorden og klodset op tv. i billedet, så måske er billedet taget efter sabotageaktion natten mellem den 18. og 19. okt. 1944, hvor bl.a. en E-maskine blev kørt i en drejeskivegrav. I så fald må billedet være fra 1945, da der ses en jernbanemand i hvid sommeruniform.

Så mange R har der heller ikke været i 1. distrikt.
Af dem jeg lige kan finde, så er det nogenlunde som neden:
946 - var på fransk visit omkring oktober-november 1945.
954-958 - var allerede i 1. distrikt ved besættelsen. I perioden februar-maj 1943 blev de sendt hjem (= byttet ud med E-maskiner).
961 - var i 1. distrikt ca. august 1941 til april 1944.
Men jeg er ikke skarp nok til at skelne den ene R fra den anden; det kan andre muntre sig med.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak