Brigadelokomotiver i Polen (1 foto mere)

af Niels Munch, 26/9 2021, 08:07 (1193 dage siden) @ Hans T. Møller

Kære Hans,

I den forgangne uge var jeg i Polen, idet det primære mål var TRAKO messen i Gdansk. Herfra kommer der nok nogle indtryk på det andet forum, når jeg har fået "samlet mig".

Vi besøgte første gang Polen i efterårsferien 1992 i lejet sommerhus mellem Poznań og Gniezno. Herunder kom vi også forbi 600 mm systemet fra Znin ved bronzealderbyen Biskupin og jernbanemuseet ved Wenecja.

Når man klavrer op på "din" borgruin (Djævelens Slot) dér, har man et overblik over museets udendørs samling:

[image]Wenecja (Wielkopolska) i oktober 1992 (nm).

Med lidt god vilje kan udpeges mindst 2 brigadelokomotiver, og jf. denne fortegnelse http://heeresfeldbahn.de/lokomotiven/deutschland/brigadelok/index.html skulle museet rumme 3 af Polens i alt 17 bevarede brigadelokomotiver.

I denne oversigt http://www.polskieparowozy.pl/index2.php?wykaz=wask kan findes samtlige lokomotiver, der er bevaret i Wenecja.

Når jeg engang får scannet mine negativer fra Polen oktober 1992, bliver de genstand for et indlæg her.


Bedste hilsener
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak