Brigadelokomotiver i Bulgarien - et brigadelok i Serbien

af Niels Munch, 21/2 2021, 11:03 (1410 dage siden) @ Hans T. Møller

Kære Hans,

Tak for endnu en løftet flig af jernbanehistorien på Balkan. At en Feldbahn fra 1.VK, drevet med Brigadeloks, skulle overleve så længe og endog blive delvist omsporet til normalspor, er i sig selv bemærkelsesværdigt.

Om "Lake Ohrid Railway", som Allen & Whitehouse benævnte banen i deres uundværlige "bibel" "Narrow Gauge Railways of Europe" (Ian Allan Ltd. London 1961), kan interesserede læse mere her: https://en.wikipedia.org/wiki/Ohrid_line .

Nævnte bog, købt hos Haase i Løvstræde under et bogudsalg, var i øvrigt, som du ved, min eneste kilde til bl.a. 760 mm banerne i daværende Jugoslavien, som jeg stiftede bekendtskab med i 1966.

Bedste hilsener
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak