Hvad er sandsynligheden for, at man havde et reservehjulsæt stående klar, med netop den diameter som lokomotivets øvrige hjul var neddrejet til?

Næppe særlig stor.
Det ville kræve indkøb af ekstra garniture (som hjulsæt også blev kaldt).
I de byggesager jeg har set fra DSB, der mindes jeg ikke at ekstra hjulsæt blev købt som en del af bestillinger på damplokomotiver.
Skulle det være, så var det nok smartest at lægge arbejdet der - når nu støberiet på fabrikken var igang....
DSB havde de nødvendige modeller til støbing af hjul, så i påkommende fald kunne nyt købes.
Om jeg ikke husker helt galt, så havde alle DSBs dampere bandager, så når minimumsdiameteren var nået, så blev bandagen skiftet.
Det er noget nemmere end at støbe en ny hjulstjerne....
Desuden gør hjulstjernen det ikke alene. Et sådant hjul er lidt et samlesæt for store drenge, idet akslen (eller krumtappen) skulle presses ned i hjulstjernen. Og så en bandage udenpå hjulstjernen.
Der var mange teorier omkring hvilken tolerance, smøremiddel og påpresningstryk, som skulle bruges. Vældigt sjovt at læse om.

Det er helt korrekt at DSB ofte havde reservebogier til motormateriellet stående.
Disse blev ofte købt sammen med en bestilling på nyt materiel.
Jeg har set sådanne bestilliger både for Mo men også for My og Mz.

Hvad DSB gjorde omkring vogne er jeg ikke specielt stærk i, men der har nok været en vis mændge reservebogier i rotation.