Hvor stammer den hjul fra?

af Steffen Dresler, 20/9 2021, 22:45 (1161 dage siden) @ Baumann

Godaften

Det med akselnumre for E-maskinerne irriterede mig, da jeg vidste jeg havde ”set et og andet et og andet sted”. Altså lede.

I det materiale jeg har erhvervet – via dygtige jernbanehistorikere - fra arkiver i forbindelse med litra E bogen, dukkede et antal A3-papirkopier frem, et for næsten hvert af svenske litra F lokomotiver. Nr. 1201, 1203, 1204, 1205, 1206, 1207, 1208, 1209 og 1271.

Her kan jeg aflæse ”Axelnummer för lokomotiv och tender efter afslutad reparation”. Og allerede der kan jeg se, at der er skiftet aksler, mon ikke!! Men selvfølgelig mangler en side for F1200. Jeg kan følge akslerne frem til omkring 1933, hvor siderne bliver afsluttet.

Akslerne er nummererede med et firecifret nummer i 7xxx og 8xxx nummerrækkefølgen. Reserveaksler tilsyneladende i nummerrækken 10xxx og 11xxx. Opgaven er så, at der bliver byttet aksler så at sige hver gang et lokomotiv var til, hvad der herhjemme svarer til enten en 0 (nul), Lille (L) eller Stor (S) reparation/revision. Ca. 15 reparationer pr. lokomotiv (= 15 x akselskift x 10 aksler).

Så der ER ført kontrol med hvilke aksler hvert enkelt lokomotiv var udstyrede med i SJ tiden. Men hvor det var stemplet fremgår ikke, ligesom hjulstjernerne ikke havde et selvstændigt nr. før end DSB tiden.

Så den nye viden hjælper altså ikke på Baumanns spørgsmål, desværre. Men akselnumrene for de fleste lokomotiver i SJ tiden findes altså.

Så nu er spørgsmålet "bare", om der findes en tilsvarende DSB nummerfortegnelse. Erindrer ikke at have set en, men jeg har ej heller ledt efter en sådanne. Så om det står i lokomotivets Reparationsbog ved jeg ikke. Kan ej heller p.t. komme til disse p.g.a. midlertidig omflytning i.f.m. evt. ombygning.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler (p.t. nummermand).


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Svenska-lok

Jernbanebøger

Sorøkatastrofen

Sorøkatastrofen. Pris 225 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak