Hvilke(t) sikringsanlæg havde Værslev før '65? Fra august 1893 et "primitivt sporskifteaflåsnings- og signalbetjeningsanlæg, herefter fra '22/'23 et moderne centralsikringsanlæg" (Plum. Det dobbelte årstal om centralsikringsanlægget kunne indicere, at oplysningen er fra årsberetningen?). Eller "01.06.1898 Mekanisk, Siemens & Halske, ældre type Kommandopost (16 felter) og signalpost (8 felter)" (Svend)?
- Der er arkitektoniske indicier på et nyt anlæg i 20'erne (MFL).
- Signalhuset er formentlig af Wenck, derfor senest 1920, men "Signalhusene til de mekaniske sikringsanlæg på Slagelse-Værslev banen blev bygget i 1898" (UTJ).
- "... sporskifterne i Værslev (i hvert fald mellem spor 2 og 3) var håndbetjent med mekanisk kontrolaflåsning" (JHB)
- Vi kan tilsyneladende ikke på billeder fra perioden se trådtræk fra signalhusene eller andetsteds, ligesom der var dagslys TU'ere i Holbæk- / Slagelse-enden (ego).
Der er vist rimelige indicier på et 12-agtigt anlæg fra '22/'23. Måske L.M. Ericsson, der var "storleverandør" i perioden?

Et indicium på, at Svend har ret i at der allerede før forrige århundredeskifte var et S&H-anlæg, kan findes i "Reglement for Lokale Signaler I. Sjælland-Falster" fra 1916.

Her er Værslev angivet til disse signaler ud over naturligvis indkørselssignaler:

Ligeledes er Værslev ikke optaget på listen på side 71 over stationer, der ikke har centraliseret sporskiftesikring, men det udelukker jo ikke i sig selv Plums påstand om et "primitivt sporskifteaflåsnings- og signalbetjeningsanlæg" på dette tidspunkt. Men sådant ville vel næppe være udrustet med (T)U-signaler i dette omfang?

Bemærk i øvrigt at spor 3 er fraværende som togvejsspor.

Hvis vi nu havde studeret Thomassens billede nærmere, ville vi have bemærket, at der rent faktisk findes trådtræk på billedet (indrammet med grøn), nemlig trådtræk til signaler og til sporskifter i vestenden, hvor i hvert fald det ene spor 2 mod spor 3 ikke er centralbetjent men aflåst fra centralapparatet.
I østenden af stationen ser vi den detacherede post (blå indramning), hvor der alene var aflåsning af sporskifter i østenden (som altså alle var stedbetjente). Denne post var efter sigende ældre end kommandoposten, som vi ser i tilknytning til selve stationsbygningen.

Kan vi forestille os, at den ændring i 1922 som Ole Plum omtaler, er udbygning af det mekaniske S&H sikringsanlæg , som jo ikke ligefrem var umoderne på den tid. Har der også været en signalpost i stationens vestende, som blev "moderniseret væk" i 1922 .... og altså erstattet af et nyt S&H centralapparat (mekanisk anlæg) placeret i den nye bygning?

Termen "sporskifteaflåsnings- og signalbetjeningsanlæg" stammer fra DSB's interne ordrer og driftsberetninger fra tiden og beskriver, hvilken form for sikringsanlæg, det drejede sig om. S&H eller ej, så var det 1893-anlægget i Værslev således ikke fuld centralsikring. På et sporskifteaflåsnings- og signalbetjeningsanlæg kunne sporskifternes stilling ændres og låses fra et centralt sted på stationen (kommandoposten), og som sådan er det - som Plum skriver - mere primitivt end, hvad der senere blev normen ved DSB. Datidens (1893) centralapparat bestod af en række sporskifte- og signalbetjeningshåndtag på et fælles stativ, ved hvilke stationens signaler og sporskifter var i begrænset indbyrdes mekanisk afhængighed. Sporskifterne kunne herved ikke stilles, før signalerne stod korrekt og omvendt. Skifterne blev omstillet ved hjælp af stangtræk eller trådtræk.

Den 15. jul. 1889 indførtes der på den enkeltsporede Roskilde - Korsør strækning en udvidet form for centralbetjening af enkelte indgangssporskifter på krydsningsstationerne Kværkeby, Fjenneslev og Frederikslund, men før 1898 fandtes der på de danske baner ikke egentlige centralsikringsanlæg med fuld afhængighed mellem signalerne og de centralbetjente sporskifter. Det første egentlige centralsikringsanlæg i Danmark blev først taget i brug på Kjøbenhavn H i marts 1898, men dette dækkede kun en del af stationen.

Ved hjælp af en stadig mere forfinet teknik havde man efterhånden fået konstrueret apparater med automatisk togvejsopløsning, som bandt alle sporskifter i togvejen, indtil toget var kørt ind på stationen eller helt havde forladt den. Desuden havde man ved indførelse af de såkaldte sporbesættelsesapparater forsøgt at hindre, at der under togkrydsninger kunne stilles signal til besat spor.

I de første 30 år af 1900-tallet etableredes der centralsikringsanlæg på størstedelen af DSB’s stationer samt på enkelte større privatbanestationer. Centralapparaterne var oprindeligt som regel af type Siemens & Halske eller Bruchsal, men senere gik man over til at benytte apparater af den såkaldte tyske enhedstype, ligesom enkelte stationer har haft centralapparater af svensk fabrikat.

Jeg er ikke stødt på oplysninger om, hvorvidt S&H-anlægget i Værslev - som rent faktisk var umoderne omkring 1920 - kunne opgraderes til fuld centralsikring i 1922/23 (eller i 1898? på Sg-Væ strækningens snlægsrejskab og derfor ikke nævnt i driftsberetning, nok snarere dette da dercer datering 1. juni 1898), eller om der i stedet blev opstillet et nyt (elektro-)mekanisk centralsikringsanlæg.