Enig, har heller ikke stødt på meget med kultog. Tænker også kraftværker andre steder i landet som ikke ligger ud til havet må have haft brug for transport af kul?

Hvilke kraftværker skulle det da være?
Nordjyllandsværket/vensysselsværket - lå/ligger i Ålborg ud til vandet.
Midtkaft - lå i Århus med mulighed for forsyninger via vandet. Fik dog danske brunkul i en årrække med både damp og diesel som trækkraft.
Studstrupsværket - ligger også ud til vandet.
Skærbækværket - ligger ud til vandet.
Vestkraft - lå i Esbjerg og ud til vandet.
Enstedværket - lå ved Åbenrå og kunne forsynes via vandet.
Fynsværket - lå/ligger i Odense. Kunne forsynes fra vandsiden.
Stigsnæsværket - lå tæt ved Skælskør og ud til vandet.
Asnæsværket - lå/ligger ved Kalundborg ud til vandet.
H. C. Ørstedsværket, Svanemølleværket, Avedøreværket, Amagerværket lå alle ud til vandet.
Masnedøværket - lå ud til vandet.
Kyndbyværket - lå også ud til vandet.

Så nej, kultoget mellem Esbjerg og Herning var ganske unikt. Ingen af de andre kraftværker havde behov for at få brændsel via jernbanen.

Dette er de store værker. Der kan være flere andre, men de bør være mindre.
Kraftværkerne har brugt lidt forskelligt brændsel i tidens løb. Kul og lejlighedsvis olie var brugt fra 30'erne og frem.
I løbet af 50'erne og 60'erne stod den på oliefyring (det var billigt og nemmere at transportere end kul). Oliekrisen i 70'erne satte en stopper for den fest. Nogle anlæg blev bygget om fra olie til kul, andre fik naturgas.
Seneste skud på stammen er halm og træflis (biobrændsel) og knap så meget kul/naturgas.

Det var nødvendigt at anlægge de store kraftværker tæt ved vandet for produktionen sker via dampturbiner, så der skal bruges store mængder kølemiddel i kondensatoren (fjernvarme eller ej). Dette kølemiddel er ofte søvand.....
At du samtidig får let adgang for brændselsforsyning af søvejen er jo blot en positiv bivirkning.
I en årrække havde ELSAM (det jysk/fynske elsamarbejde) 2 bulk-både, som ikke lavede andet end at hente kul til Enstedværket. Derfra kunne mindre portioner sejles ud via pram og slæbebåd til andre kraftværker.
De 2 bulk-både var opereret af ØK og jeg har hørt rigeligt med historier om folk, der var fået totalt i stå på de skibe.
Når man kan bruge en hel dag på at kævle om hvorvidt kuglepenne lå rigtigt i log-bogen; ja, så har man sq for lidt at gå op i.

Jernbanens egen forsyning med kul er jeg ikke så godt hjemme i.
Jeg bemærker dog at større maskindeporter ofte lå i en by med havn (København, Korsør, Nyborg, Fredericia, Esbjerg, Århus, Ålborg og Frederikshavn). Herfra kunne der vel "organiseres" en art distributionskørsel?
Inden dieselfærgernes indtog, så skulle dampfærgerne også have kul, så der har været en gevaldig logistiks øvelse omkring kulforsyning.

De mindre elværker ude i byerne havde ofte et antal dieselmotorer, som stod og brummede. Gætter på at en tankbil kom forbi med mellemrum.
En dieselmotor på 1000 hk var stor dengang og ved fuldlast vil jeg gætte et forbrug på henad 185 g/hkt. Det giver så nogenlunde et forbrug på ca. 4,4 tons olie hvis motoren kører med fuld effekt i 24 timer. Næppe helt realistisk med fuldlast hele døgnet da belastningen ofte var (er!) lavere om natten.
Hvor meget datidens tankbiler kunne levere aner jeg ikke, men andre kan jo regne videre herfra.
Ved mindre motorer - nåe-ja, så bliver forbrugt nok tilsvarende lavere målt i tons/døgn.