Kære Niels

Det er søreme et godt spørgemål du der stiller og nok aldrig taget op som emne, i hvert tilfældet ikke her på siderne så vidt jeg kan erindre!

Jeg mindes ikke at have læst om ”Kulsærtog” for DSB´s kuloplagringer ved dampdepoterne, men jeg er viden om et antal – i hvert tilfælde litra PU – som blev anvendt, som der stod anført med hvid skrift på højre side (set fra siden) af vognen:

”Kultransport for Maskintjenesten i 1. Distrikt, Hjemsted Mdt Gb”.

I skemaet her på siderne over DSB vogne 1941-1965 under litra PU anført som ”Kun til specielle transporter”. Kan jo også dække over andet tror jeg. Det samme gælder for litra PUR (PU med RS).

Yderligere har jeg kun fundet 2 ”Kulvogne” ex SNB PB 600 og PC 27020, begge ændret til hhv. ”Kulvogn 1 og 2”.

Min tanke er, at i København har man anvendt PU vognene til kørsel med kul til de nærmeste Maskindepoter. København havde jo selv kulsiloen hvor kullene blev afhentet ved kuldepotet ved havnen og herefter kørt op på siloen og kullene så styrtet ned i siloen. Det var litra PSR, der blev anvendt på kulsiloen på Gb sammen med et større antal litra PSR silovogne, sidstnævnte fandt også fandt vej til Odense.

Om man har haft interne lokale vogne på de større Maskindepoter hvor der har været havn og oplagsmuligheder ved jeg ikke, fremgår ikke af kapitlerne i DRM II, Tillæg som jeg læser dem. Dog kan man se at 6 PU er ombyggede i 1951 til litra PV, silovogne for kultransport.

Når jeg ser på billeder fra ”gamle dage” på Maskindepoterne, er nogle af kullagrene jo ENORME og jeg tror der har været et ”pluklager” for dagligt brug (med en kulkran eller to) og så de nok mere blivende kuloplagringspladser til at føde ”Pluklagrene”.

Jeg kunne tro at supplementeringen af kullagrene normalt er sket ved at et eller flere af de faste ugentlige/daglige godstog har udsat x antal åbne godsvogne med kul til kuloplagspladserne og at losning er sket med håndkraft, der var jo mandskab nok til dette at være ”Kullemper”. Altså vognene læsset på havnene ved hjælp af kraner fra skibe/dumpet fra siloer, indrangeret i godstog og afsted.
Men det er jo hvad JEG tror.

Herunder lige et par billeder:

Udsnit, Nordbanegårdens Kulgård ca. 1916-17, Foto kbh-museum-52287.

Kulgård, Maskindepotet på Københavns 2. Banegård ca. 1910, Foto og arkiv ukendt.

Kulgård gamle Fredericia Maskindepot ca. 1930, udsnit, Foto: Jernbanekilder DJM-00003310.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler