Korsbæk som modeljernbane - i et tysk simulationssspil (EEP)
Gasværk og elektricitet, bliver jeg nødt til at udelade. De er så store at lave, at jeg ikke kan finde plads til dem, hvis der også skal ligge lidt hyggelige marker. Så dem beslutter jeg ligger udenfor kortet
Mange lokale elværker var blot en bygning med nogle dieselmotorer i.
Ikke noget kæmpestort med kulplads, store kedel- og turbinehuse mm.
Lidt inspiration kan hentes i Bramming elværk.
Bramming Elværk 1
Bramming elværk 2
Det burde være muligt at finde plads til en sådan bygning "et sted" - så stor er den jo ikke.
Mange byer havde elværk på den led; Bramming skiller sig ikke ud her.
En god historie kan hentes via elværket i Ølgod - Ølgod Elværk
Reelt havde Danmark ikke noget sammenhængende elnet sådan som det kendes i dag dengang i 30'erne og til langt op i 60'erne. Derudover havde du hele forbistringen med jævn- og vekselspænding, for det svingede mellem de forskellige lokale elværker. Valg af spændingstype vil ikke have nogen videre betydning for dine simuleringer.
Så elproduktion behøver ikke være "store værker" a la Svanemøllen, HC Ørsted, Kyndby, Masnedø, Stigsnes, Ensted, Asnæs, Midtkraft (i Århus), Nordkraft i Aalborg og Vestkraft i Esbjerg. Mindre kan gøre det.