Korsbæk som modeljernbane - i et tysk simulationsspil (EEP)
Helt enig i begge ting Niels.
Togskiltet er mere end fri fortolkning - det er nærmest anarkistisk fortolkning. Jeg er helt bevist om det. Men jeg eeeeelsker vores Stogs skilt, så jeg kunne ikke dy mig for at opfinde dette til lejligheden
Antallet af sultne fugle, er lidt en joke. Et af de tyske medlemmer syntes ikke der var nok, og så kom jeg til at love ham flere fugle end selv Alfred Hitchcock ville kunne præstere.
Der er en del af denne type løsagtige fortolkninger rundt omkring. Og ting jeg har med, som principielt er helt hen i vejret. Eksempelvis en 600mm smalsporsbane fra Varpemark Huse op til grisehandleren. Og en alt for stor brandstation fordi jeg godt kan lide brandbiler. Den slags er denne bane fyldt med, hvis man kigger godt efter.
Dér hvor det bliver rigtig sjovt, er når man opdager logiske fejl i manuskriptet vs kortet som de selv lavede. Der er eksempelvis en god bid vej fra Korsbæk Å til Branddammen. Og på kortet fortsætter Korsgade tydeligt ned mod stationen og havnen. Men i kulissebyen var den vej blændet, for ellers havnede man ude på Mosedalsvej
Så vi må se hvilke af mine kuriøsiteter som får lov at stå, og hvilke som bliver fjernet. Men som først anført, håber jeg I kan acceptere, at jeg i min grundbeslutning lagde, at jeg ikke forsøger at opnå 100% korrekthed, men mere en hyggelig fortolkning af selve området
Tak for roserne
Dennis