Korsbæk som modeljernbane - i et tysk simulationssspil (EEP)

af Niels Munch, 1/5 2020, 15:13 (1716 dage siden) @ ValbysHistorie

En af de tyske model-konstruktører hjalp mig med at få lavet nogle 600mm smalsporsvogne og et hyggeligt lille lokomotiv, som jeg kan bruge til at transportere fisk mellem den gamle fiskeri-havn og Korsbæk Konservesfabrik.


Den fine smalsporbane fascinerer mig; men den er næppe anlagt til fisketransport? På mange mindre havne og anløbsmoler har man haft smalle troljespor - til heste- eller håndkraft. Således anvendte f.eks. fiskerne på Anholt statshavn resterne af havnens anlægsbane til transport af deres fangster.

Men mon ikke Korsbæk havns besejlingsmuligheder normalt tillader fiskerne at lande fangsterne helt inde?

Har Dansk Flintexport gravet kugleflint ude på Feddet som i Strøby?

Eller har der yderst på Feddet været et kanonbatteri til beskyttelse af havnen og med tilhørende ammunitionsbane som på Saltholm? Så er "Steffs kaserne" en artillerikaserne!

Måske har der været kalk- eller lerforekomster med transportbehov ind til et kalk- eller teglværk?

Mergelkørsel var næppe relevant p.g.a. fravær af større landbrugsarealer, ligesom kystsikring og høfdebyggeri nok ville have været på Feddets yderside. Det er jo derfra havet henter sandet, der truer indsejlingen.

Blot nogle togtosse-refleksioner over "en detalje" i dit geniale koncept.

M.v.h.
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak