Korsbæk som modeljernbane - i et tysk simulationssspil (EEP)
Super fedt input Steffen.
Du har 200% ret mht afstandene. Alting er "skrumpet". Men ligesom kælderen eller klubben har sine arealmæssige begrænsninger, der gør at afstande og byers størrelse ofte skrumper, har man også begrænsninger i sin computers ydeevne at slås med i EEP. Jeg kan i princippet bygge hele banen op, så der er det antale huse og afstande som passer med relle forhold. Men så kan man ikke længere "lege" på bane, idet alting begynder at hakke så meget, at det hele kun egner sig til still-billeder. Jeg ELSKER at se togene køre ind til Korsbæk, bommene gå ned, bilerne stoppe, osv osv.
Så du fanger i første hug et af de væsentlige kompromisser, som arbejde i EEP medfører.
Men jeg glædes samtidig over den begejstring du udtrykker. Når man tænker på hvor dybt Matador har sat sig i den danske folksjæl, så burde der jo faktisk ligge 20-30 3D-reproduktioner af stedet alle vegne. Men jeg har kun fundet et enkelt forsøg opbygget i et mærkeligt social-connect spil, som jeg aldrig kommer til at røre.
EEP giver muligheden for, at man selv kan sidde i et 3d program (jeg bruger Blender) og stykke modellerne sammen. Og jeg er alt andet end en erfaren 3D modelbygger. Men når man så har bygget sin lille 3D-model, kan man hive den ind i spillets egen 3D-omformer, og loade det ind i selve spillets model-pakke.
Jeg har arbejdet med EEP i godt to år. Og jeg er her ikke for at anbefale det. Nærmest tvætimod. Det kunne være hyggeligt med flere danskere, men min egen oplevelse er, at det er uforholdsmæssigt dyrt, sammenlignet med hvor ofte jeg ellers svinger dankortet i spil/software-sammenhæng. Men da jeg først opdagede hvor mange penge jeg havde brugt derinde, blev jeg stædigt ved. Jeg ville have valuta for pengene
Her ses mit første spæde forsøg på at genskabe Skjerns Magasin. Jeg brugte "Korsbæk på Bakkens" version som udgangspunkt, og er langt fra tilfreds med resultatet. Men lærer jo kun hvis man forsøger.
Igen - tak for super fedt input
Dennis