Advarselsskiltning ved overkørsler i gamle dage

af Niels Buch, 1/5 2020, 18:17 (1730 dage siden) @ ValbysHistorie

Dette er umiddelbart det bedste jeg kan komme frem til udfra dine fine beskrivelser.

Jeg har lagt et lille læskur, så ledvogteren kan forblive på sin position, såfremt der er flere på hinanden følgende overkrydsninger. Og et håndsving samt nogle preussiske bomme, der kommer en del tættere på epoken.
[image]

Jeg er lidt udfordret på dét med at lægge bommene på samme side af vejen, da EEP virker lidt specielt ift, at der er tale om modeller, der har en speciel signal-funktion. Så dette er nok det nærmeste jeg kan komme dit fine input.

Tak for det
Dennis


Hej Dennis

Det bliver bedre og bedre. Jeg har søgt lidt på www.jernbanekilder.dk med billeder af jernbaneoverskæringer, og det med at "drevet" stod på venstre side af vejen, kan ikke helt bekræftes, så måske det afhang af hvor det var mest praktisk af hensyn til wirerne. Måske andre her på forum kan be- eller afkræfte teorien om placering i venstre side.

Hvis du søger på www.jernbanekilder.dk efter "overskæringer" finder du nogle billeder af overkørsler hvor bommene bliver lukket med wiretræk. Du vil bemærke at på flere billeder sidder der ca. midt på bommen en trekant med 3 reflekser. Det var meget typisk for danske bomme i den tid du beskriver. Men jeg har fuld forståelse for at sådan en dansk "tilpasning" kan være svær at lave i programmet.

Og så helt "over time", når du er færdig, så kun du jo sende tegninger til godkendelse af vejvendte sikkerhedsforanstaltninger i overkørsler til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Så bliver det højst sandsynligt mig der skal godkende dem :-D :-D .

Hilsen
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak