Kære Dennis og alle andre selvfølgelig

Bortset fra nogle forsøgsbomme på Dalgas Boulevard i København, var alle jernbanebomme næsten uden undtagelse betjent af vejertræk. Dette være sig fra en spil/håndtag direkte ved bommen (og overført til modsatte side under skinnerne i en kabelkasse), eller ”fjernbetjent” fra en signalpost igen via vejertræk normalt lagt i kabelkasse, dog også anvendt sammen med vejertræk for signalbetjening over jorden.

På Sjælland (Korsbæk) ville jeg nok anse det for normalt, at betjeningen af bomme i byen og lige dens nærhed skete via vejertræk ved overkørslen. Banevogteren havde så en lille standard bindingsværkhytte og eller murstenshytte med udmuret røde mursten, sort knækket tag i tagpap med grønne/sorte trælister og grønne vinduesindfatninger og karme.

Banevogterhus i København (i dag Åboulevarden ved cykelbro, Brorsons kirke i baggrunden), udsnit af billede arkiv DJM.

På din tegning vist med rød pil hvor banevogterhuset kan ligge (kun en af siderne).

Herunder nogle eksempler du (skal) anvende hvis dansk fra 20´erne og op til begyndelsen af 50´erne. Begge kan anvendes.
Ældre bommodel

Nyere bommodel

Begge tegninger fra Banernes bygning og udstyrelse, DSB 1920.

Bomanlæg, Vodruffsvej overkørsel 27.juni 1908, arkiv kbh-museum-51058.

Med venlig hilsen
Steffen Dresler