Nuttet lokomotiv - hvad, hvor, hvornår?
Hej Morten.
Jeg fik det skrevet lidt kringlet.
Lokomotivet på Jernbanemuseets billede er et engelskbygget. Manning Wardle 886/1883 lyder meget plausibelt. Jeg er aldrig stødt på nummeret i arkiverne, men der er større mangler mellem 1890 og 1910 (ca.). Jeg har ikke noget billede at sammenligne med i øjeblikket, da der står 10 flyttekasser m.m.m. foran reolerne.
Avisnotits'en handler formentlig om KVIK fra 1890, som blev sendt direkte til anlægsarbejdet syd for Slagelse. Man flyttede, så vidt jeg erindrer, en større mængde jord fra en udgravning på Slagelse-Hyllested ned til en dæmning syd for Dalmose på Skælskørbanen.
Første "personførende tog" kørtes i øvrigt af entreprenørerne fra Slagelse til Næstved og retur med indbudte gæster 7-3-1892 med oprangering af et lokomotiv og en godsvogn. Det tog det meste af en dag og var en kold fornøjelse.
Der i øvrigt masser af oplysninger om selve arbejderne i de 3 lokale aviser, som jeg kun har løbet løseligt igennem. De kan ses på nettet.