OMBYGNING AF SLAGELSE STATION
Flytning af Slagelse Station, der krævede 4,1 kilometer nye bane og betydelige jordflytninger, udførtes af Blom & Hvidt, der som de første i Danmark anvendte en stor engelsk dampgravemaskine. Der anvendtes stadig til jordflytningen normalsporede, hestetrukne tipvogne.
Anlæg af Slagelse – Hyllested gik også til Blom & Hvidt.
Anlæg af Hyllested - Næstved samt anlæg af 1,6 kilometer militærbane over Susåen nord om Næstved gik til P. Madsen og F. Johansen.
Anlæg af Dalmose – Skælskør gik til A. P. Gunnarson & Heinrich Hoffmann nu blot kaldet H. Hoffmann.
Kilde: På sporet 1847 – 1997. Jernbanemuseet 1997.

En gravemaskine, der drives ved damp, er ifølge 'Sorø Amtst.' nu taget i brug ved jærnbaneudgravningerne ved Slagelse. Maskinen gjør sine sager smukt. En mægtig greb – noget lignende som man på sine steder her i landet anvender ved tørverampning – graver op ad og fylder en tipvogn på en 3–4 minuter.
Kilde: Roskilde Dagblad 16.04.1890.

Avisnotits ved PA. Der er mange flere, men de har alle skrevet af efter hinanden og er derfor udeladt. De omtalere tørvegravemaskiner kendes ikke, men de kan ikke søges ret mange andre steder end i store Vildmose. I Sparkær og Økær samt ved Rønbjerg har jeg ikke materialer nok til at blive klogere.

Billedet af Kvik er desværre i mit arkiv ikke bare registreret under Slagelse Stations flytning, men også under anlæg af Slagelse – Værslev. Hvem, der her tager fejl, kan jeg ikke pt. afgøre. Formentlig har Kvik deltaget begge steder? Også selv om han måtte skifte ejer.

Så har vi to normalsporanlægslokomotiver ved Slagelse, og det turde være nok, fordi ….. men først skal vi lige se et par fotos mere fra Slagelse Stationsflytning. De stammer her fra Alfred Hansen eller Holger Jørgensen eventuelt Svend Jørgensen, men teksten er Alfreds. Billederne viser den engelske gravemaskine.

Som det ses, læsser gravemaskinen jorden i normalsportipvogne, som trækkes af heste. Vi behøver således ikke at lede efter smalsporlokomotiver her!

Det får mig pludselig på den tanke: Hvornår anvendtes smalsporlokomotiver til baneanlæg?

Allerede ved anlæg af Kalvehavebanen i 1896 anvendte Blom & Hvidt Krauss 3371, men var det det første eksempel?

Inden du nu siger Fakse Jernbane, eller måske Grindsted – Grene Jernbane, så var der her tale om faste jernbaner omend smalsporede. Jeg er ude efter de flyttelige (midlertidige) jernbaner.

Jeg kan hjælpe dig lidt på vej, men så må du ty til min hjemmeside: Bentsbane.dk → Tidlige flyttelige entreprenørbaner. Forhåbentlig er et indlæg her klar i morgen?

Mvh. BH.