DSB købte sammen med lokomotiverne og de tilbageværende brugbare reservedele også de tegninger og modeller de kunne få, men ikke alle, hvilket også fremgår af korrespondancen mellem den Kongelige Svenske Jernbanestyrelse og DSBs Generaldirektorat.

Da Frichs under krigen fik opdraget om at bygge DSB litra E (II) var de baseret på de svenske tegninger. Frichs fik udleveret de indkøbte hovedtegninger, men skulle selv fremstille bygge- og konstruktionstegninger på grundlag herpå (som med de tidligere Frichs byggede litra R II, H I og S). Og da de tegninger, der fandtes bl.a. af kedlen ikke umiddelbart kunne omsættes eller ændres p.g.a. ufuldstændige, anderledes og/eller manglende målangivelser, fik Frichs tilbudt en E-kedel til opmåling. Jeg kan dog i korrespondancen mellem DSB og Frichs ikke erindre om reservekedlen kom til Frichs, eller man enedes om at "starte helt forfra".
Under alle omstændigheder konstrueredes en ny og i mål helt teknisk anderledes kedel til E II. Bl.a. derfor kunne man ikke ombytte kedler de to ”typer” imellem.

Allerede ved købet af E I måtte DSB Maskinafdeling konstatere, at de anvendte målangivelser på bl.a. kedel- og overhederrør ikke kunne anvendes/fandtes i DSB standarder (LON). Derfor iværksattes samtidig med indkøbet af lokomotiverne via Indkøbsafdelingen, indkøb af nye (stål?)rør (angivet i mm) til at isætte i kedler, der var reparable ved købet eller senere ved revisioner/reparationer.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler