Sporvogne i udlandet - New Orleans (+ 1 foto)
Hej Michael,
Interessant, at du også har fået billede af motorvogn 451 inde i remisen i Carrollton; en af de 2 Perley Thomas-vogne, der blev hjemkøbt til den normalsporede Riverfront i 1988, og som ikke blev frasolgt ved omsporingen til 1588 mm.
Du skulle vel ikke have et foto af nr. 457, prototypen på von Dullen-ombygningerne, en ægte Perley Thomas (nr. 957) fra 1923, som af von Dullen blev forsynet med bogier m.v. fra en brugt 1948 Philadelphia PCC-vogn; men som blev ombygget med tjekkisk CKD-Tatra udstyr, da det andet åbenbart var noget skidt.
Tilskyndelsen til fortsat at anvende CKD-Tatra udstyr på 2000-vognene opstod efter prøvedrift i 1997 med en tjekkisk Tatra-vogn med computerstyring. Vognen ankom med både 1435 og 1588 mm bogier; men et forsøg på efterfølgende salg til San Francisco lykkedes ikke, og vognen sendtes retur til Tjekkiet.
M.v.h. & tak for link
Niels