Hej Michael,

Mange tak for gode og supplerende billeder fra New Orleans - 15 år efter mit besøg og på et tidspunkt, hvor byen - eller i det mindste sporvejssystemet - var nogenlunde normaliseret efter orkanen Katrinas hærgen i 2005.

Vogn nr. 459 er én af de 7 replica-vogne (457 - 463), som sporvejenes tekniske chef Elmer von Dullen lod bygge på hovedværkstedet i Carrollton til den i 1997 omsporede Riverfront-linie. Den synlige forskel - bortset fra farven - fra de originale Perley Thomas vogne er handicap-døren (bag hvilken der skjuler sig en lift) og Tatra-bogierne med indvendige lejer. Vognen blev, sammen med 5 øvrige van Dullen-vogne alvorligt vandskadet under Katrina.

Vogn nr. 940 er én af de originale Perley Thomas fra 1922-23 på St. Charles-linien. Da linien har status som "historisk mindesmærke", fik vognene dispensation fra handicap-kravet. De grønne vogne stod under Katrina i Carrollton-remisen og var uskadte. Til gengæld var linien længe ude af drift, da køreledningsanlægget var ødelagt, og en del af de uskadte blev bugseret til Riverfront ad det fra St. Charles-linien i 1999 anlagte forbindelsesspor for dér hurtigt at kunne genoptage driften.

Billedet af vogn 2007 og øvr. 2000-vogne viser den replica-type, der i Carrollton blev bygget til (gen-)åbningen af Canal Street-linien. De adskiller sig fra de førnævnte von Dullen-vogne ved nogle uskønne tagryttere, der rummer aircindition-anlæg. Samtlige 24 vogne af denne type stod under Katrina i 4 fod vand og blev ødelagt.

Firmaet Brookville Equipment Co., Pennsylvania, der havde hjemtaget den elektriske udrustning fra CKD-Tatra til von Dullen-vognene, fik opgaven med renovering/genopbygning af bogier incl. banemotorer og andet elektrisk, medens man hjemme i Carrollton restaurerede vognkasserne, og i foråret 2010 var samtlige 31 replica-vogne af begge typer i drift igen.

Efter omsporingen af Riverfront (1997) og anlægget af forbindelsessporet ad Canal Street til St. Charles-linien (1999), kunne Riverfront-vognene vedligeholdes i Carrollton, og man slap for bøvlet med 2 sporvidder hhv. med bugsering ad strømløse spor. Så "rangerapparatet" på et af mine billeder er historie.

Det var i øvrigt en Trackmobile 5TM, udviklet af canadiske Whiting i første halvdel af 1950'erne og bygget med mindre variationer til engang i 1970'erne. Stadig operative 5TM er fortrinsvis at finde på museumsbaner o.l.

5TM Trackmobile, opr. Whiting reklameprospekt.

Bedste hilsener
Niels