Go´aften!

Der VAR lige fra begyndelsen med leveringen af de første R I lokomotiver problemer med afbalancering, både i de roterende som i de frem- og tilbagegående bevægelser. Dette var der mange årsager til, men som supplement til den viste skrivelse, hér et uddrag fra bogen "DSB litra R, H, og S", side 21 nederst:

R I-maskinernes gang i sporet var stadig ikke tilfredsstillende, hvilket bl.a. medførte, at R I- og R II-maskinerne ikke kunne gå i samme tur. Havde man gjort dette og anvendt R I-maskinerne med samme tilladte maksimalhastighed som R II-maskinerne på visse strækninger, havde der været fare for større påvirkninger i sporet og på de ældste broer, end godt var. Nr. 953 blev den 22. september 1938 derfor udtaget som prøvemaskine. Lokomotivets kontravægte på driv- og kobbelhjulene blev ændret. Dette gav lokomotivet en bedre afbalancering på de frem- og tilbagegående bevægelser. Dette var nødvendigt, da mindst 85 % af vægten på skinnerne - adhæsionsvægten - skulle være afbalanceret. Var den ikke det, kunne man risikere at driv- og kobbelhjulene ”hoppede” ved hvert stempelslag. Her kunne man uden videre bruge erfaringerne fra den tyske P 8 og dets problemer med afbalanceringen af såvel de roterende som de frem- og tilbagegående kræfter: Disse erfaringer kunne næsten uden videre overføres til R I-maskinerne. Der skulle dog flere afprøvninger til, og man fandt bl.a. ud af, at der også skulle foretages en opstramning af pufferfjedrene mellem maskine og tender. Efterhånden fik man dog fundet de rette forhold mellem kontravægte og fjedre m.v. Derfor besluttede Maskinafdelingen i en skrivelse af 23. januar 1940, at alle R I-maskiner skulle have denne ændring. Da denne ændring ikke var så krævende, blev det besluttet, at maskinerne lejlighedsvis skulle have en O-reparation på et centralværksted og have gennemført ændringerne. Herefter var der i princippet ikke flere problemer med R I-maskinernes gang i sporet.

Ovenstående er så at sige "afslutningen" på mange års afhjælpning af problemerne med R I maskinernes gang i sporet, hvor også drivstænger, tappe og kontravægte og andet var blevet ændret eller udskiftet. Ligeledes havde overbygningen en meget stor indflydelse, for jo bedre (mere stabil) den var, jo bedre gang i sporet især for de to-cylindrede lokomotiver.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler