Ny finansieringsmodel for Rejsekortet er undervejs (Trafikpolitik)
Kan man da få et 'anonymt' børnekort? Sikkert ikke (...)
Kan man kende forskel på fakta og fordomme?Jeg gruer næsten for reaktionen, hvis jeg bringer et link til netop rejsekortets hjemmeside efter den svada UTJ, men her kommer det alligevel: Rejsekort anonymt (Barn 0-15 år).
I øvrigt er rejsekort-anonym outlets de samme 7-eleven butikker som du indtil for nyligt var nødt til at bruge til at anskaffe klippekort. Altså ud over automaterne, som du sikkert har set skyde op rundt omkring.
Tak. Det er da glædeligt at man forholdsvis let kan skaffe sig en generelt anvendelig børnebillet. Det blandt meget andet blev jeg dog ikke gelejdet til, på min i øvrigt ganske grundige rundtur på bemeldte hjemmeside hin morgen bilen satte ud af kraft. Det er nemlig disse personlige kort som man først og fremmest bliver præsenteret for.
Jovist. Jeg har mange forbehold overfor rejsekortet. Men der er selvfølgelig rum for forbedringer og tilpasninger som gør det til et fornuftigt billetinstrument. Som det også bør fremgå ag mine øvrige kommentarer så er jeg flittig bruger af tilsvarende billetsystemer andre steder i verden, så selve teknologien ligger mig ikke fjernt. Uhensigtsmæssighederne burde man have gennemtænkt inden man satte rejsekortet i drift, men mon ikke den seneste udmelding om at trafikselskaberne kan benytte konkurrende billetsystemer, betyder at også rejsekostet bliver nødt til at tilpasse sig. Jeg er således optimist efter den lange nedtur i de seneste 15 år hvad angår DSB-promoverede "innovationer" i den kollektive trafik