Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Ny finansieringsmodel for Rejsekortet er undervejs (Trafikpolitik)

af LasseG, 27/3 2015, 20:42 (3537 dage siden) @ Erik Olsen

Der må nødvendigvis være tale om, at billettypen skal kunne nå ud til en kundegruppe af en hvis størrelse, som de andre ikke kan nå.


Ja, det gjorde klippekortene i hovedstadsområdet netop.

Derudover er Rejsekortet vel klippekortet overlegent som billet, al den stund at det er billigere for nemmere for passagerne


Det passer ikke.

Jeg har købt nogle ekstra klippekort til brug indtil de ikke længere er gyldige. Derefter ved jeg ikke rigtigt hvad jeg gør. Kører i bil, måske.

Netop i hovedstadsområdet er prisen for rejsekortet sat til at være den samme som klippekortet. Dog naturligvis med den forskel at man får 20 % off peak rabat på sit rejsekort og at man altid kun betaler for korteste rejserute.

Man kan således lave nogle gode trick hvis man er glad for tog. Jeg har eksempelvis taget turen København - Hillerød - Gilleleje - Helsingør - København, pris 39,20 kr., med klippekort havde turen krævet to klip på et alle zoners kort, pris 98 kr.!

Det er værre med mit barnebarn som er 11 år gammel. Nu kan man ikke længere give hende penge til at købe klippekort. Jeg frygter at hun bliver offer for dummebødesystemet hvis hun får et rejsekort.

Der er ikke noget "dummebødesystem" - der bliver blot reserveret 25 kr. på kortet.

Hvis rejsen værdi er under 25 eksempelvis 16 bliver forskellen returneret. Hvis prisen er mere end 25 bliver der trukket yderligere. Problemet er at hvis man glemmer at tjekke ud vil en del rejser faktisk være billigere ved ikke at tjekke ud. Så at kalde det en "dummebøde" er i mange tilfælde direkte forkert, faktisk vil det være en "dummebelønning".

Hvis dit 11 årige barnebarn kan sætte sig ind i zonesystemet og ved hvilket zone hun skal have samt hvornår klippekortet udløber så vil jeg påstå, at hun også kan finde ud af fører et kort hen foran en stander på stationen ved starten og afslutningen af rejsen.
Min 5 årige datter syntes af en eller anden grund at det er ret sjovt - så selvom hun ikke er stor nok til at rejse alene, så er hun stor nok til at bruge rejsekortet.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak