Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

"jernbanesprog" (Generelt)

af seg, 8/12 2014, 19:06 (3685 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Hej Ole,

Fransk er kun "jernbanesprog" når det drejer sig om det internationale UIC-samarbejde. UIC (Union internationale des chemins de fer) er den internationale jernbaneorganisation. Det er dens opgave at udstede de internationale retningslinjer for jernbanetrafikken. I andre samarbejder kommunikeres der på de sprog, der er mest hensigtsmæssige for parterne. Der kommunikeres f.eks. ikke på fransk i rent dansk-tyske, dansk-svenske osv. sammenhænge. I UIC tolkes der ved møderne desuden ofte til tysk og engelsk. Det dansk-tyske samarbejde foregår almindeligvis på tysk evt. engelsk (det sprog forstår tyskerne nemlig i modsætning til franskmændene udmærket), og i skandinaviske sammenhænge forstår deltagerne som regel både dansk, svensk og norsk, så her tales selvfølgelig heller ikke fransk. I den daglige jernbanedrift på stationer og i tog har fransk heller ikke nogen særstatus andre steder end i de lande, hvor der tales fransk.

Med venlig hilsen

M:-)rten

Så vidt jeg husker - her vil en tur med DSB Museumstog hjælpe - var den indvendige
beskiltning ved dørlåsen i DSBs personvogne i epoke 3 på dansk, tysk og fransk
- ligeså skiltet, der vedrørte toilettets benyttelse.

Ærbødigst

Svend G.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak