Hej,
Måske kunne forklaringen ligge i det signalanlæg der styrer signalet.

Havelågen drejes mekanisk, med trådtræk, har ofte kort mast iflg. Georg,
hvis masten drejer med dvs havelågen er fast monteret på masten, så ønsker man vel ikke at dreje for megen vægt. Altså findes den stationer med rent mekaniske signalanlæg.
Mit eget eksempel er Frederikshavn. Men var der ikke også havelåger i banegraven i nordenden af Københavns Hovedbanegård, var der mekanisk sikringsanlæg?
Så signalformen har nok ikke noget med stationens størrelse at gøre.

Krydsformen husker jeg fra Næstved, der var der et elektromekanisk signalanlæg.
Signalarmene har samme 45-graders bevægelse som andre signalarme og kan let bevæges af et standardiseret elektrisk drev monteret på masten.
Krydsformen er vel også den nyeste af de to.

Det lyder jo meget logisk ikke?

Men så er der det her signal på Lersøen som havde elektromekanisk signalanlæg:

En elektrisk manøvreret havelåge

Men der er noget mystisk ved signalet, da jeg så nærmere på masten var der to stolper, så masten kan jo ikke dreje, derimod kan skiven ved nærmere eftersyn vippe og lanternen sidder også helt atypisk. På masten sidder et motordrev.
Er det et forsøg på at "motorisere en havelåge" som ikke er faldet så heldigt ud og så har man valgt at lave en ny type signal.

Siden er der jo kommet daglyssignaler for rangering til elektromekaniske anlæg, var det med LME-anlægget i Århus de indførtes?

Med spørgende hilsen
Lars Møller Jensen.