Rigtig jernbane - og altså ikke letbane - til Billund (Trafikpolitik)
Ja, så lykkedes det endelig. Jeg har gennem hele 2013 arbejdet ihærdigt i Billund byråd for at gøre det forståeligt, at vi selvfølgelig skulle have en rigtig jernbane.
Både i økonomiudvalget og i teknisk udvalg var holdningen, at Billund kommune skulle arbejde for en letbaneløsning.
Jeg var formand for Social- og Sundhedsudvalget frem til årsskiftet, og havde ikke så meget politisk med jernbanediskussionen at gøre, men til gengæld kunne jeg skrive læserbreve og igen og igen gøre opmærksom på, at vi skulle have en rigtig jernbane.
Det var også træls, at LEGO tilkendegav, at de ønskede en jernbane - uanset om det var en rigtig eller en letbane.
Heldigvis var Billund Airport ikke i tvivl. De ønskede en rigtig jernbane.
Jeg genopstillede ikke til byrådsvalget i 2013 ( jeg havde været med i 28 år !) , men jeg fortsatte med at påvirke beslutningen, og i foråret 2014 meldte både økonomiudvalg og teknisk udvalg så ud, at de nu ønskede en rigtig jernbane, hvilket også blev fremhævet på et stort borgermøde i Billund i marts 2014.
Og nu kommer banen ! Jeg er orienteret om, at Enhedslisten ville stille forslag om elektrificering af banen i forbindelse med anlæggelsen, samt forslag om dob beltspor gennem Grejsdalen. Nu må vi se, om det bliver til noget.
Men tillykke til os i Billund kommune !