Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Letbane i Aalborg kan blokere for fritlægning af Østerå (Trafikpolitik)

af Krabsen @, 18/11 2013, 17:17 (4033 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Nu tror jeg ikke, at nogle ud over de sentimentale seriøst tænker på muligheden for at 'fritlægge' Østerå i Aalborg.
Blandt andet af den årsag, at Østerå (i modsætning til Aaboulevarden i Aarhus) jo ikke løber under asfalten, men er omlagt til udløb henne på den anden side af musikhuset - hvor der også er/har været planer om delvis frilægning.

Naturligvis kan man lægge åløbet tilbage, men så er det et ret langt stykke gennem hele centrum, der skal retableres, stort set fra Kjærs Mølle. Så selv Godsbanen, spor 43 bliver påvirket (Der er jo en grund til, at det hedder Ågade:-) )

Desuden har ingen formentlig den store lyst til at pille mere end højst nødvendigt i vandføringen i Aalborgs undergrund - slet ikke efter at pumperne ved musikhus-byggeriet nærmest tørlagde søen i Øster Anlæg. Mere end een rådgiver (og forsikringsselskab!) fik onde drømme ved tanken om konsekvenserne, hvis vandårerne i stedet havde tørlagt midtbyen incl. funderingen under bl.a. Jens Bang stenhus..


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak