Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Letbane i Aalborg bliver måske kun en samling busser (Trafikpolitik)

af Niels Bak, 26/6 2013, 01:59 (4177 dage siden) @ Carsten B. Thomsen

Med det store forbehold, at jeg ikke kender Aalborg særlig godt, så er byen nok nede i en størrelse, hvor det godt kan være, at en letbane bliver til overkill i forhold til transportbehovene og trafiksituationen.

Men der er jo ikke nogen absolut grænse, og der kan sagtens være lokale forhold, der trækker både i den ene og den anden retning. Glæder mig til at læse rapporten.


Hej Niels

Prøv at tage med linie 2 ud til Aalborg Øst på en almindelig hverdag - om morgenen og om eftermiddagen kører den ene osende bybus efter den anden lige i halen på hinanden - ofte tages ikke flere passagerer op efter Aalborg Station på vej østover, fordi bybussen allerede inden ankomsten til stationen var fyldt til sidste siddeplads - og efter stationen også til sidste ståplads. Der mangler kun høns og geder, så minder det om bustransport i et u-land.
Efter den ordinære linie 2 kører ofte en ekstrabus til at samle dem op, der blev sprunget over i første omgang, og efter ekstrabussen endnu en ekstrabus for at samle de sidste op.
Og så tager det desuden op til en halv time at køre de 6.5 km ud til universitetet - det giver en gennemsnitshastighed på 13 km/t - en hestevogn med Lotte Hyphest foran i luntetrav kunne i 1800-tallet uden tvivl have gjort det ligeså hurtigt/langsomt.
Det dur ganske enkelt ikke her i år 2013.
Aalborg er desuden en by i vækst, så det er snart på tide at arkivere den købstadsprægede provinsialisme og begynde at forberede sig på fremtiden.
Og set i det perspektiv er osende og skrumplende bybusser en anakronisme, der hører en anden tid til - de har haft deres tid og har forlængst bevist, at de har deres begrænsning - og den er forlængst overskredet.

Tak for svaret. Jeg kom efter jeg havde skrevet indlægget til at tænke på, at en plusfaktor på letbanesiden er vigtigheden af at puste til Aalborg som Nordjyllands vækstlokomotiv. Ny infrastruktur er ikke altid lige effektivt til at sparke gang i væksten i områder, der ikke har den i forvejen, men giver ofte endnu mere dynamik i områder, der i forvejen er i vækst og "klar" til at udnytte investeringen. Det vil man muligvis også se i Aalborg-området, og det er vigtigt for hele regionen. For uden et Aalborg i vækst så vil udkantsområderne i regionen rundt om virkelig komme i problemer.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak