Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

DSB's samarbejde med Waterfront, rapporten. (Generelt)

af Steff, 3/4 2013, 20:16 (4256 dage siden) @ Henrik Hansen

Kære Henrik

Øv, øv, øv, jeg nu håbet på lidt mere kvalificeret end dette. Så jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal svare til dette ”politisk korrekte svar/spørgsmål”. For det er jo desværre det helt forventede standard svar/udlægning nr. 1.

Som jeg ser det, har du har ikke LÆST og FORSTÅET, det vil sige, hvad der ligger under, men starter ”grammofonen” (den med den samme rille) med det samme og kaster dig ud i nogle floskler om demokrati contra diktatur. Og der er på INTET tidspunkt i mit indlæg skrevet/bemærket noget som helst om mit syn på demokrati eller en foretrækken af diktatur. Du starter pr. automatik, fordi jeg tilsyneladende sætter spørgsmålstegn ved nogen meget fine og gode intentioner, der desværre bare bliver misbrugt af antal privatpersoner, firmaer, lobbyister og journalister og OFTE for egen vindings skyld.

Jeg sætter IKKE spørgsmålstegn ved lov om offentlighed, for den kan IKKE undværes, men påpeger kun, at den bliver misbrugt af nogle få, der så tilgengæld koster samfundet millioner af kroner og tid. Og det UDEN at staten/samfundet har mulighed for at kunne sende et spørgsmål til en højere instans for eventuel afgørelse. Nogle få personer anvender denne lov til at få staten til at sagsbehandle sager/områder som de nu har interesse i, ofte en kommerciel. Og selv i et demokrati er det vel ikke rimeligt, at kunne blive ved og ved i områder, der er afsluttede, men som ved ændring af et komma skal startes forfra igen, igen. DET satte jeg spørgsmålstegn ved og derfor implicit et lille spørgsmål, om ikke loven kunne trænge til et eftersyn eller revision som det vel bør hedde her på siden. Samtidig prøvede jeg på at forklare, HVORFOR det MULIGVIS var kommet til en sådan ulykkelig situation i den daværende direktion hos DSB.

Standardsvar nr. 2
”Hvis man som offentlig ansat synes loven er besværligt, så må man jo skifte job til det private erhvervsliv der ikke er hæmmet af den samme demokratiske kontrol”! Eller, ”Ka´ du ik´ li´ lugten i bageriet, må du søge et andet sted hen”. Men du tillægger mig nu nogle muligheder jeg ikke har haft, da min daværende metier lovmæssigt forpligtede mig til at søge tjeneste i staten, SELVOM det private lønmæssigt sikkert - hvis eksisteret - ville give bedre.

Så er min part afsluttet og fortsat god aften til dig og andre selvfølgelig også.

Med venlig hilsen

Steff

--
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak