Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Jernbane til Aalborg Lufthavn (Trafikpolitik)

af Casper @, 16/9 2012, 02:01 (4461 dage siden) @ Allan Eriksen

bøje Vendsysselbanen lidt, så den passerer Aalborg Lufthavn

Jeg er yderst skeptisk over for at bøje baner lidt, da jeg mener en baneforbedring aldrig må have væsentlig længere rejsetid til følge.

Alternativet er at folk nordfra skal skifte på Lindholm for at komme til lufthavnen. Her ville det have været smart med en midtliggende perron på Lindholm. Men stationen kan ombygges for et beskedent beløb i forhold til at bøje Vendsysselbanen.

Hvis vendelboerne skal foretage togskifte så vil mange måske vælge bilen til lufthavnen, men det er bedre end at de vælger bilen når de pendler til Ålborg. Jeg tror nemlig at mange flere pendler til Ålborg by end de lejlighedsvise ture til lufthavnen.

Man kan sikkert regne på det hvis man kender trafiktallene.

Dersom strækningen forlægges i en kurve bliver det ikke noget problem men kan også udformes på en anden måde, at man laver en skarp kurve ind i en sækbanegård og en kurve ud igen.

Forlægning af Vendsysselbanen med sækstation var vist en af de oprindelige idéer (som den ene mulighed, hvor en stikbane var den anden mulighed).

Den eneste situation, hvor en forlægning via lufthavnen ville være rimelig, var hvis man har to tog pr. time på Vendsysselbanen - hvoraf det ene kører via lufthavnen og det andet ikke betjener lufthavnen. Men så skal man bevare den gamle banestump mellem Lindholm og Voerbjerg, det vil man nok ikke.

Med fem tog i timen hver vej, så kan broen vist ikke undgå at blive en flaskehals ved forsinkelser. Det kunne være godt hvis man havde haft en færdig plan for en dobbeltsporet Limfjordsbro i skuffen, som man var parat til at bygge i tilfælde af påsejling. Før eller siden skal den vel opgraderes til dobbeltspor. Limfjordsbroen er lavere i den nordlige ende, så den kunne samtidig hæves og føre frem til en bro over Thistedvej.

Det er selvfølgelig mange idéer som jeg i bagklogskabens lys kritiserer de kære trafikplanlæggere for at have glemt. Men jeg mener nu man kunne have tænkt dem ind fra starten, allerede da man anlagde Lindholm station. En trinvis plan for nærbane, lufthavnsbane, dobbeltspor, ny jernbanebro, letbane.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

De danske Sukkerfabrikker
De danske Sukkerfabrikker

Aktieselskabet De danske Sukkerfabrikker (DdS) blev grundlagt i 1872 af finansmanden etatsråd C. F. Tietgen og blev snart en af Danmarks største virksomheder. Ved at bygge nye og opkøbe eksisterende sukkerfabrikker, fik DdS monopol på sukkerproduktion.

Læs mere
Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak