Jernbane til Aalborg Lufthavn (Trafikpolitik)
I denne tråd skrev Niels Munch bl.a.:
Ingen ved åbenbart noget konkret, men "gode idéer" findes øjensynligt i hobetal .
Den omtalte statusrapport (?), modtaget i Transportudvalget 23.02.2012, kan ses her: http://www.ft.dk/samling/20111/almdel/tru/bilag/233/1083962.pdf .
..... og om emnet siger den:
"Bedre forbindelser til lufthavnene
Der anlægges i disse dage en motorvej til Sønderborg, som vil forkorte rejsetiden til
Sønderborg lufthavn fra et stort opland iSønderjylland og Nordtyskland.Samtidig undersøges grundlaget for bedre vej- og banebetjening af lufthavnene:
• Baneforbindelse til Billund lufthavn
• Baneforbindelse til Aalborg lufthavn
• Motorvej til Tirstrup lufthavn"
Der foreligger nu noget konkret for så vidt angår jernbane til Aalborg Lufthavn, idet der er udkommet et udkast til en forundersøgelse:
http://www.aalborgkommune.dk/_controls/PageLayoutsControls/Pdf.aspx?pdfnavn=17119293.PD...
Af en eller anden grund kan jeg ikke finde udkastet til forundersøgelse på hverken Banedanmarks, Trafikstyrelsens eller Transportministeriets hjemmeside. Men det kan andre mon?
Og så undrer det mig, at udkastet til forundersøgelse åbenbart ikke er af nyere dato (dateret november 2011) og at jeg ikke tidligere har været opmærksom på det. Og så vidt jeg kan se, har udkastet til forundersøgelse heller ikke tidligere været nævnt her i forum.
Nå, men nu foreligger udkastet til forundersøgelse og alle våde pubertetsdrømme om linieføring m.v. er beskrevet.
Selv blev jeg opmærksom på forundersøgelsesudkastet, fordi nogle politikere i dagens udgave af Nordjyske Stiftstidende er begyndt at interessere sig for "sagen" (der i øvrigt er fyldigt omtalt i den trykte udgave af dagens Nordjyske Stiftstidende).
Og så skal vi da ikke glemme, at der faktisk tidligere har været jernbane til Aalborg Lufthavn:
Tracéen er i øvrigt intakt, men var kun anlagt til enkeltspor.
Og afslutningsvist anføres, at der oprindeligt var tale om et sidespor på fri bane. Så når jeg engang får tid, vil der blive skrevet lidt på www.sidesporpaafribane.dk, idet jeg har fundet en del sagsakter på Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen