Jernbane til Aalborg Lufthavn (Trafikpolitik)
Hej Thomas
Så vidt jeg husker har der i et stykke tid rumsteret luftige tanker om muligheden for letbaneforbindelse til Aalborg Lufthavn fra Aalborg Station, via Jernbanebroen og Lindholm Station.
Dette i forbindelse med og som mulig forlængelse af en eventuel letbane ud til Aalborg Øst, som erstatning/supplement for bybumlebus linie 2, der altid er overpropfyldt om morgenen og om eftermiddagen.
Sidstnævnte letbaneplaner kan der læses mere om på NT's hjemmeside, og vi behandlede også emnet i denne tråd.
Der har også været muligvis ligeså luftige tanker/planer om at bøje Vendsysselbanen lidt, så den passerer Aalborg Lufthavn, hvilket der kunne være god fornuft i, idet der er en del trafik til/fra Aalborg Lufthavn og henholdsvis Hjørring og især Frederikshavn.
--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen