Transport af Bc-vogn (Generelt)
Hej Christian
Jeg vil bare høre om du er sikker på at det er mandag? Jeg tvivler ikke på dig, men vil bare være helt sikker inden jeg tager til Køge.
Jeg var til rundvisning på kombiterminalen i Taastrup for nogle uger siden med Dansk Jernbaneklub og her sagde rundviseren fra DB Schenker at det var den 10 Juni (altså søndag) at der ville være jernbanetransport fra Bornholmerfærgen.
Så vidt jeg har set ankommer færgen 22:30 (og ikke 23:30 som en anden har skrevet) så lidt lys til billeder er der forhåbentligt.
Vognene til det militære isenkram holder i Glostrup og skulle afgå imod Køge ved 21 tiden.- Martin
Hej Martin
Jeg er rimelig sikker, jeg var i Køge i torsdags sammen med den rangerleder der skal lave toget i Glostrup/Køge, og han sagde at det var mandag aften. Vognene som jeg havde med til Ringsted, Bc plus tre bilvogne, bliver først kørt til Glostup mandag morgen med den normale slæber. De skulle være i Køge ca 22.30 mandag.
Med venlog hilsen
Christian Ahm